Tip os log ind
Et par af de kvinder, som tager fra Aulum til Agger for at gå Ladywalk.
Foto: Flemming Hansen

Fra Aulum til Agger

12. april 2018, 16.28

aulum Mange kvinder i Aulum og omegn kan lide at få motion ved at gå. Derfor er det allerede nu helt sikkert, at Aulum igen i år stiller med et stort hold til Ladywalk i Agger 28. maj.

Aulum-holdet er en flok kvinder i alle aldre. Man behøver ikke at være fra Aulum for at være med på holdet, alle er velkomne til at være med. Det er blevet en tradition, at Aulum-holdet tager til Agger, og sådan bliver det også i år. Der er mulighed for fælles bustransport.

Det strømmer ind med tilmeldinger nu, så kvinden bag, Gudrun Kristiansen, håber, at komme af sted i to busser også i år. Det er selvfølgelig også muligt at tilmelde sig til holdet, selvom man selv gerne vil køre til Agger.

Overskuddet fra Ladywalk går altid til sygdomsramte kvinder, og i år det til Hjerteforeningen og Endometriose Foreningen. Aulum-holdet havde 120 deltagere i 2017. Der var 5905 deltagere i Agger og på landsplan var der over 44.000.

Der er sidste tilmelding til holdet 24. april.

Ordet er dit



Mere Aulum