Tip os log ind
Joan Hansen.

Fortove m.m.

07. juni 2019, 11.00

FORTOVE I Herning Kommune har vi 600 km fortove og gangstier og hvordan prioriterer vi så fortovsarbejder?

- Uopsættelige skader udbedres

- Kommunens dårligste fortove udskiftes

- Kantsten og fortove udskiftes ved større projekter, typisk i samarbejde med Herning Vand, ved fjernvarme og ved asfaltarbejder.

For mig at se skal vi bruge borgenes penge bedst muligt, og på dette område er det økonomisk hensigtsmæssigt at udskifte kantsten/fortove, når der alligevel sker vejarbejder. Det giver typisk også god mening hos borgerne, at der ikke graves i vejarealet med få års mellemrum. Det vil ofte være muligt at omlægge tre gange så meget fortov ved samarbejde omkring større projekter. Omvendt så kan vi blive skudt i skoene, at det kan båndlægge midler som kunne have været anvendt på gruppen af dårlige fortove.

Med 600 km fortove vil der være fortove, der er dårlige (desværre), da vi i Teknik og Miljø ikke har uanede midler og prioriteringen er derfor vanskelig.

I øjeblikket sker der en udskiftning af fortove og kantsten på Glentevej i Herning i forbindelse med slidlagsasfaltarbejder.

En fortovsflise har normalt en levetid på omkring 35 år, hvis man passer godt på den og der ikke bliver strøet salt på den om vinteren.

Så jeg kan kun opfordre til, at hvis man finder fortovsfliser, der er meget ujævne, at man så giver et praj. Gerne med mobilen, Hent app'en Giv et praj - Herning Kommune.

Når man bruger mobilen lige der, hvor man opdager problemet, får kommunens medarbejder en præcis placering og et billede af problemet.

Du kan dermed følge med i, hvordan det går med dit praj og det fortov, du har anmeldt.

Ordet er dit



Mere Debat