Tip os log ind
Foto: Adobe Stock Photo

Formanden fortsætter

19. marts 2019, 09.54

Ikast-Brande - Vi vil blive bedre til at gøre det synligt, at handicappede vil bidrage med det, vi kan, og at vi kan mere, end I tror, sagde den genvalgte formand for DH Ikast/Brande, Bjarne Dueholm.

Han blev for nylig enstemmigt genvalgt som formand for de næste to år for Danske Handicaporganisationer Ikast/Brande.

Ifølge formanden vil DH fremover fokusere på flere mål med særlig opmærksomhed på beskæftigelsesområdet, da der er kommet et udspil fra regeringen om, at flere handicappede skal i job.

- Vi er med i dialogarbejdet omkring dette spændende tiltag. For mennesker med handicap kan og vil bidrage. Ligeledes retter vi fokus mod det at leve med psykisk sygdom og de barrierer, der følger med der. Med friske tal fra Børne- og Socialministeriet på omgørelsesprocenterne er der grund til, at vi også i år har børnehandicapområdet i kikkerten - for at belyse og oplyse om de problemer, vi kan se i stigningen af antal sager og den høje omgørelsesprocent, sagde han.

Ordet er dit



Mere Ikast-Brande