Tip os log ind
Malene Ravn, forfatter til slægtsromanen »I dine øjne«, besøger biblioteket i Vildbjerg.
Foto: Pr-foto

Forfatteraften i Vildbjerg

13. marts 2019, 11.42

VILDBJERG Torsdag 21. marts besøger forfatter Malene Ravn biblioteket i Vildbjerg.

Malene Ravn har skrevet slægtsromanen »I dine øjne«, der udkom på Gyldendal i september sidste år.

»I dine øjne« er historien om Erik, der bliver født som uægte unge i 1930'ernes Aalborg, historien om hans kinesiske far, hans unge mor og den familie, som det lykkes ham at skabe i København.

Slægtsromanen har modtaget megen anmelderros.

Litteratursidens anmelder, bibliotekar Marianne Träff, skrev blandt andet: »Romanen har et kæmpe potentiale for at blive læst af alle generationer, fordi den har noget at sige os alle. Det er en slægtsroman, en generationsroman, en historisk roman, en menneskeroman, der kan huske os på, hvad omsorgssvigt, mangel på kærlighed og empati og et afstumpet menneskesyn gør.«

Ordet er dit



Mere Vildbjerg