Tip os log ind

Fodslaw hjælper med nytårsforsættet

11. januar 2018, 11.26

brande Mange har som nytårsforsæt, at skulle bevæge sig noget mere og ved dette at komme i en bedre form. For mange løber de gode forsætter desværre ud i sandet, så snart kalenderen viser midt januar, og termometeret står på minusgrader.

Fodslaw i Brande kan hjælpe med at holde nytårsforsættet ved at deltage i vandreforeningens januarture i det fri.

Foreningen har tre lørdage i januar - 13. - 20. - 27. - arrangeret vandreture med distancer, der har en varighed på enten en time eller to.

Starten for alle turene går fra parkeringspladsen ved Præstelundskolen, og efter turen vil der være gratis kaffe, the og kage.

Hver lørdag vil være nye ture og man vil komme vidt omkring i byen, men nogle gange også lidt udenfor. Tempoet vil være, så alle kan være med.

Ordet er dit