Tip os log ind
I sidste uge var der fællesspisning i Skarrild-Karstoft Kultur- og Idrætscenter med 50 borgere, der fik svinekoteletter og æblekage.
Foto: Privatfoto

Fællesspisning og foreningsnyt

30. april 2019, 15.24

Skarrild Skarrild og Karstoft har tradition for at spise sammen, og det gjorde to byer i sidste uge med en omgang fællesspisning i Skarrild-Karstoft Kultur- og Idrætscenter.

Over 50 borgere i alle aldersgrupper mødte op for at sludre og hygge sig med velkendte som nye naboer. Sammen kunne de nyde en hovedret bestående af svinekoteletter med kartofler, salat og dampede grøntsager. Efter maden fik de lokale foreninger mulighed for at fortælle om blandt andet nuværende status og kommende tiltag og arrangementer i deres forening.

Det benyttede både Skovsnogen, Skarrild-Karstoft Pensionistforening, Kulturisten, Karstoft Borgerforening, Skarrild Borgerforening og Min Købmand sig af. Herefter blev der som afrunding på aftenen serveret kaffe og æblekage.

Ordet er dit



Mere Skarrild