Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Flere varebiler plyndret for værktøj

07. december 2018, 11.02

aulum/vildbjerg Lokalpolitiet i Herning har modtaget tre anmeldelser mere om indbrud i varebiler.

To varebiler på Søndermarken og Engvej i Aulum og en varebil på Rypevej i Vildbjerg er brudt op og plyndret for værktøj.

Politiet mener, at værktøjet er stjålet natten til onsdag. I samme periode blev ni varebiler i og omkring Herning også brudt op.

Et skøn lyder, at værktøj for op imod 200.000 kroner er stjålet.

Lokalpolitiet arbejder ud fra den teori, at det er de samme folk, der står bag de 12 indbrud i varebiler, fordi tyvenes metode er meget ens. Lokalpolitiet står fortsat uden spor. Ingen har set eller hørt at tyvene enten har knust en rude eller boret sig vej ind i varebilerne.

Tip til politiet kan gives på telefon 114.

Ordet er dit



Mere 112