Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Fire biler kørte sammen på motorvejen

07. december 2018, 11.47

HERNING Fire biler kørte torsdag morgen sammen på Herningmotorvejen lige før rundkørslen ved Dronningens Boulevard.

En 25-årig mand fra Hammel var ikke opmærksom på, at trafikken foran ham var gået i stå, fordi bilisterne på motorvejen ventede på at kunne komme ind i rundkørslen. Han kørte op bag i en bil ført af en 72-årig mand fra Silkeborg, der holdt stille i køen.

De to blev derefter ramt bagfra af yderligere to biler, der ikke nåede at sætte hastigheden ned. De blev ført af en 45-årig mand fra Silkeborg og en 42-årig kvinde fra Låsby.

Ingen personer kom til skade ved harmonikasammenstødet.

Politiet måtte lede trafikken uden om uheldsstedet og oprydningen var ifølge lokalpolitiet i Herning afsluttet efter et par timer.

Ordet er dit



Mere 112