Tip os log ind
  • 1/: Miles Morales beviser, at der en superhelt i alle, og vi har alle ansvar over for andre, uanset hvem vi er.
    Foto: Uip
  • 1/: En nat bliver Miles bidt af en edderkop, og den spinkle teenagers liv som ny Spider-Man begynder.
    Foto: UIP
  • 1/: Sammensmeltningen af rigtigt foto, håndtegninger og computeranimation gør filmen til en visuel imponerende oplevelse.
    Foto: UIP

Filmanmeldelse af »Spider-Man«: Mest for tegneserie-fans

Indforstået forudsætnings-krævende og visuelt imponerende aminations-filmatisering af Stan Lees budskab
13. december 2018, 15.30

Filmanmeldelse »Du er ikke alene« var i 1978 titlen på både en dansk film og Sebastians intro-sang til den.

Det er også essensen af det budskab, tegneserieforfatteren og -universskaberen over dem alle, Marvels nyligt afdøde Stan Lee, citeres for efter den nye »Spider-Man: Into the Spider-Verse«.

Som det var tilfældet i alle de spillefilm, der blev lavet over Stan Lees mange tegneseriehæfter, i dag mere respektfuldt benævnt graphic novels, viser han sig endda flere gange i denne animationsfilm: I et glimt, hvor han sælger den nye Spider-Man den første dragt, er hans få replikker i den danske version endda indtalt af selveste Jakob Stegelmann. Så bliver det næppe mere indforstået.

Afro-amerikanske/puertoricanske Miles er meget mod sin vilje begyndt på et elitegymnasium på Manhattan alt for langt fra sit hjem i Brooklyn, men han finder dog hurtigt sammen med en lysblond, hvid pige. En nat, hvor Miles' suspekte onkel Aaron har lokket ham ud at graffitimale, bliver Miles bidt af en edderkop, og den spinkle teenagers liv som ny Spider-Man begynder.

Og heldigvis for det, for samtidig dræbes den Spider-Man, den Peter Parker, der i et årti har beskyttet New York, fra sin ærkefjende, Kingpin. Da Miles sidder sørgende ved graven, dukker en langt ældre udgave af Spider-Man, Peter Parker, som tidligere var New Yorks frelser og beskytter i over en snes år, op.

Hvad er så naturligere for den gamle og den nye Spider-Man end at opsøge gamle tante May? Og der, i kælderen under hendes hus, befinder sig en hel hoben Spider-mænd, -kvinder og -dyr i alle aldre, farver og former, ja, hele titlens Spider-Verse, der er en indforstået forkortelse af uni-verse.

Omhyggelig og fantasifuld

Og har historien hidtil været nogenlunde comic book-logisk, så løber den helt tegneserie-løbsk herfra: Kingpins eksperimenter har åbnet portaler, hvorigennem Spider-væsener fra forskellige universer er blevet suget sammen på samme tid og sted.

Nu gælder det om at få Kingpin uskadeliggjort, og alle disse væsener ekspederet hjem igen, men en må blive tilbage for at styre processen.

Her er det så, filmen påtager sig at visualisere Stan Lees morale: »Du er ikke den eneste, du er aldrig alene«. Og det gør den teknisk og kunstnerisk formidabelt: Omhyggeligt inddragende alle de »rigtigt« tegnede seriers virkemidler, der er forstørret og smidt op på lærredet med respektfuld originalitet. Med masser af den oprindelige betydning af ordet »comic«, inden det blot betegnede »tegneserie«: Her er selvironi, sarkasme, uhøjtideligt pjattede indslag for alle pengene, her er talebobler og -firkanter, splitscreen og fedt optegnede onomatopoietika (lydefterlignende ord som SMASH, WHAM, SQIRK), herlige flabetheder, som at Spider-Man er til brækgrænsen led ved sit eget udsagn: »Med store kræfter følger stort ansvar!«.

Og så, til allersidst efter de endeløse rulletekster, kommer en lille, sjov scene, som trækker edderkoppespindets klæbrige tråde tilbage til Spider-Versets barndom, så bliv siddende, og få det hele med af denne omhyggelige og fantasifuldt originale animation.

Ordet er dit



Mere Kultur