Tip os log ind
  • 1/: Jason Momoa skal spille både hård, sjov, vild og sød, men han er egentlig bare bedst til at slå på tæven. ?
    Foto: Warner Bros Pictures
  • 1/: »Aquaman« er seneste skud på superheltefilmstammen. Desværre vil fortællingen også bare være alt muligt andet.
    Foto: Warner Bros Pictures
  • 1/: Jason Momoa og Amber Heard har fået urimeligt dårlige replikker - og selvom de begge charmerer sig igennem »Aquaman«, bliver filmen aldrig vellykket. ?
    Foto: Warner Bros Pictures

Filmanmeldelse af »Aquaman«: Bundfortælling

»Aquaman« vælter rundt imellem filmgenrerne og drukner i sin egen diffuse tone
13. december 2018, 16.30

Filmanmeldelse Hvilken slags film er »Aquaman«?

Normalt er det jo nemt at svare på sådan et spørgsmål, fordi de fleste film, der toner frem i de danske biografer, er så skarptskårne, at man tydeligt ser gyser-, thriller-, action-, science-fiction- eller komediegrebene.

Sådan forholder det sig normalt også med superheltefilm. Her skal publikum have én på opleveren, mens alt skal forklares igennem replikkerne. Samtidig er det vigtigt at give indtryk af, at superhelte er nødvendige, eftersom vi mennesker er ved at ødelægge vores planet og derfor må reddes.

Disse komponenter besidder »Aquaman« også. DC Comics-helten, der første gang blev beskrevet i 1941, og som moderne biografgængere blev præsenteret for i »Justice League« sidste år, må rejse til undervandsriget Atlantis for at bekæmpe sin halvbror Orm (ja, det hedder han altså!). Brormand er nemlig på vej i krig imod menneskene, der oppe på landjorden forurener verdenshavene.

Simpelthen noget rod

Men fortællingen om Arthur Curry, som er halvt havmand og halvt menneske, og hans transformation til havets konge, Aquaman, er meget mere end det.

For filmgenrerne fiser ind og ud imellem hinanden i vidt forskellige tempi. Først er »Aquaman« et familiedrama, dernæst rendyrket action og så kommer vi under vandet, hvor det hele mest af alt ligner science fiction fra det ydre rum. Stille og roligt sniger komediegenren sig så ind på filmen, indtil der til sidst for alvor går flyvende superhelt i den - både over og under vandet.

»Aquaman« er simpelthen noget rod.

Efterladt på bunden

Det er bestemt ikke ulovligt at mikse filmgenrer sammen, men man bliver nødt til at gøre det med et vist talent. Det lader James Wan til at have efterladt et sted på havets bund. Det er ærgerligt, når nu instruktøren tidligere har vist, at han rent faktisk behersker sine genrer ganske fint. Wan skabte således stilsikker bil-action i »Fast & Furious 7« samt et thrillerramt gys med »Nattens dæmoner 2«. Kun få sekvenser i »Aquaman« har det bid, som en superheltefilm bør besidde - paradoksalt nok foregår de alle oven vande. Så hvilken slags film er »Aquaman« egentlig? Hmm, nok mest af alt sådan en film, hvor instruktøren fuldstændig drukner skuespillerne, fordi fortællingen aldrig finder sin tone.

Ordet er dit



Mere Kultur