Tip os log ind
Foto: Søren Poder

Festlig norsk bededag

10. maj 2019, 11.35

SKIBBILD-NØVLING Fredag 17. maj inviterer Margun Trædal traditionen tro til norsk dag på Tvevadvej 2 i Skibbild-Nøvling. Er man herboende nordmand eller bare glad for Norge, er man meget velkommen til at komme forbi.

Fejringen finder sted i anledning af den norske nationaldag, og siden 1991 har Margun Trædal åbnet sit hjem for alle norsksindede på denne dag, hvilket er blevet en tradition, der ofte trækker mange til.

Der er åbent hos Margun Trædal fra midt på formiddagen, hvor der er kaffe på kanden og tændt for fjernsynet med de norske kanaler.

Folk medbringer selv rundstykker, boller og/eller andre gode sager til kagebordet, og om aftenen plejer der at blive tændt op for grillen.

I Norge fejres dagen med store optog, hvor mange ifører sig deres nationaldragter, men i Skibbild-Nøvling foregår det mere afdæmpet, selv om humøret også her er højt. Alle norsksindede er velkomne til at komme og være med, understreger Margun Trædal, som dog beder folk om at tilmelde sig på forhånd.

Ordet er dit



Mere Vildbjerg