Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Fedladen mand efterlyses: Truede kvinde med voldtægt

Politiet beder om hjælp til at finde frem til en fedladen mand, der kaldte sig selv »John« under trusler om voldtægt
19. februar 2018, 10.32

SUNDS Lokalpolitiet i Herning efterlyser en fedladen mand på 35-40 år, som lørdag aften skabte panik på Præstegårdvej i Sunds. Manden stod ved 21-tiden og gestikulerede med armene uden for et hus, hvilket fik den 68-årige, kvindelige beboer til at gå til hoveddøren.

Da hun åbnede, forsøgte den fedladne mand at trænge ind. Da kvinden gjorde mine til at ringe til politiet, tog manden fat i hende og truede med at voldtage hende. Herefter udviklede episoden sig til håndgemæng, hvorunder manden, der kaldte sig »John«, tog fat i kvindens tøj og barm.

Politiet har siden episoden forgæves ledt efter gerningsmanden, der beskrives med en højde på omkring 170-175 centimeter. Hvis nogle har en ide om, hvem den pågældende kan være, bedes de kontakte lokalpolitiet i Herning.

Politiet mener, at episoden muligvis kan være begået af samme mand, som i sidste uge blev set vifte med en kniv på Sunds Hovedgade.

Ordet er dit



Mere 112