Tip os log ind
Bubacarr Sanneh og Paul Onuachu kom begge på tavlen mod FC Nordsjælland.
Foto: Henrik Ole Jensen

FCM hænger på efter smal hjemmesejr

Bubacarr Sanneh og Paul Onuachu scorede målene for FC Midtjylland i 2-1-sejren over FC Nordsjælland
07. maj 2018, 20.52

Fodbold FC Midtjylland hænger stadig på i jagten på det DM-guld, som Brøndby ellers styrer kraftigt imod. Mandag aften vandt FCM 2-1 hjemme på MCH Arena over FC Nordsjælland, og dermed er Brøndbys forspring i toppen skrumpet til tre point, før de to tophold mødes på Brøndby Stadion næste mandag.

Føringsmålet kom efter et kvarter på et af de karakteristiske lange indkast fra Kian Hansen. Bubacarr Sanneh var med fremme fra midterforsvaret, og den gambianske landsholdsspiller steg til vejrs i feltet og drejede sit hovedstød ned i fjerneste hjørne. Smuk scoring.

Allerede inden da havde FCM været tæt på, da Frank Onyeka efter bare fem minutter blev pareret fra tæt hold af en flyvende Nordsjælland-keeper, Runar Alex Runarsson.

Halvlegen bød også på flere gode muligheder til hjemmeholdet, som i tilbagevendte Paul Onuachu havde en iøjnefaldende og særdeles livlig og veloplagt profil. Kort før halvtid var den høje nigerianer tæt på scoring, men hovedstødet sad lige på en FCN'er. I stedet løb gæsterne ned i den anden ende og var tæt på ad to omgange, men FCM-målmand Jesper Hansen greb fornemt ind.

Paul Onuachu tilbage på måltavlen

Farum-mandskabet var dog ellers ganske usynligt i første halvleg, men efter pausen kom bronze-bejlerne bedre med. Men det var alligevel FC Midtjylland, der kom på 2-0, da Paul Onuachu fra kanten af feltet drejede bolden fladt i det lange hjørne. Angriberens 10. sæsonmål i Superligaen - og det første siden februars forårspremiere, 2-0-udesejren over Horsens.

Momentet efter blev Paul Onuachu skiftet ud.

Opgøret ud arbejde gæsterne sig tilbage, og reduceringen til 1-2 kom godt fem minutter før tid på et langskud fra Godsway Donyoh. Tættere på kom FCN dog ikke trods et godt pres i slutminutterne. Guldhåbet lever fortsat.

Ordet er dit



Mere Sport