Tip os log ind

FCM-gruppe på Facebook samler ind til ofre for knivstik

En gruppe med FCM-fans på Facebook har taget initiativ til at samle penge ind til de tre mænd, der i weekenden blev stukket ned i midtbyen
13. marts 2018, 08.56

HERNING I Facebook-gruppen »Hedens Drenge - Alle FCM fans, samlet ET sted« er der lavet et opslag med et opråb til alle FCM-fans.

»Vi har i weekenden været vidne til en forfærdelig hændelse i Hernings natteliv. Tre af vores mest inkarnerede fans er blevet overfaldet med knive. De to af drengene er hårdt medtaget, og den tredje har siden lørdag nat svævet mellem liv og død på Skejby Sygehus. Han er d.d. taget ud af koma - men er naturligvis stadig hårdt såret,« lyder det i opslaget, der fortsættes med:

»Det er vigtigt at understrege, at overfaldet IKKE er koblet til deres relation med det midtjyske fanmiljø.«

I opslaget gøres det klart, at man er dybt berørt af hændelsen, og at man derfor gerne vil vise støtte til ofrene.

»Med det in mente føler vi os derfor forpligtet til at vise drengene vores støtte, både mentalt ved besøg og snak, men også økonomisk, da de står i en enormt svær situation i øjeblikket. Ingen skal føle sig tvunget til at bidrage, men hver en krone tæller i jagten på at sikre dem midler at leve for, indtil de er på højkant igen«, står der i opslaget, som du kan se herunder.

I dagens Herning Folkeblad og senere i dag på aoh+ kan du læse meget mere om sagen.

Opråb til alle FCM Fans.

Vi har i weekenden været vidne til en forfærdelig hændelse i Hernings natteliv.
3 af vores...

Opslået af Hedens Drenge - Alle FCM fans, samlet ET sted. på 12. marts 2018
Ordet er dit



Mere Herning