Tip os log ind
Claus Steinlein forventer to-tre salg i transfervinduet.

FCM-direktør: Afløserne er klar

Claus Steinlein forventer to-tre salg i transfervinduet
16. juni 2013, 10.37

Flere profiler kan snart være væk fra FC Midtjylland. Mads Albæk bekræftede i fredagens udgave af Folkebladet, at en udenlandsk klub har afgivet et bud på ham, og i dag erfarer Herning Folkeblad, at Danny Olsen kan være på vej til AGF.

Bekræfter ikke bud

Ordførende direktør Claus Steinlein vil ikke bekræfte buddene, men kan sagtens forestille sig, at flere profiler skifter i dette transfervindue. Det er sådan set planen.

- Hvis jeg sad i udenlandsk klub, ville jeg også være interesseret i Mads. Han har gjort det fantastisk og blev årets spiller i FCM. Han er nået til et tidspunkt nu, hvor han er klar til at tage næste step, og det vil vi ikke stå i vejen for, siger Claus Steinlein.

Farvel til spillere

Indtil videre har FCM taget afsked med Rasmus Lynge Christensen (skifter til Hobro), Noah Ojuola og Kristian Ipsa, som alle havde kontraktudløb. Dertil forventer han et par salg i løbet af sommeren.

- Det er svært at sige, men jeg vil tro, vi kommer til at sælge to-tre spillere, spår Claus Steinlein.

Ingen erstatninger

Og det tal bekymrer ham ikke. Som udgangspunkt skal der ikke hentes erstatninger.

- Vi har jo forberedt os ved at hente Patrick Banggaard Jensen i januar og skrive kontrakt med Eyjlfur Hdinsson, som var transferfri. Samtidig har vi unge spillere som Andr Rømer, Pione Sisto og Marco Larsen, som allerede har været inde at snuse til holdet, og vi har Mads Pedersen, der er kommet tilbage fra Skive, pointerer FCM-direktøren.

Ordet er dit