Tip os log ind
Foto: Mingo Photo

Et kig i 'Spejlet

I Danmark forsvinder kulturen med de brune værtshuse langsomt. Men midt på gågaden i Herning trives et af slagsen; Gadespejlet. Endda så godt, at stedet i dag menes at være det værtshus i Danmark, som er drevet i flest år af samme ejer. Til august fejrer Margit Blæsbjerg og 'Spejlet 40 års jubilæum. Udstyret med flaskeøl, raflebæger og tøj, der tåler røg, kiggede Zoom forbi
17. marts 2017, 06.14

Herning En kold fra kassen skyllet ned i en indretning præget af dunkelt, brunt og med noter af Rød Prince. Hyllet ind en hæs Liller og en Ensom dame, 40 år, i selskab med de ususal suspects i baren.

Bodegatilværelsen og de brune værtshuse trives stadig herhjemme, men der bliver efterhånden længere mellem snapsene, om man så må sige! Gennem de seneste årtier har de klassiske danske værtshuse tabt terræn til nye kulturelle strømninger: Caféer a la Frankrig, britisk inspirerede pub'er, eller moderne cocktail-, vin-, gin- og champagne- og loungebarer som en lokal hilsen fra verdens store metropoler. Tendenser der naturligvis også har ramt Herning.

Pssst ... Læse hele Zoom-magasinet online lige her.

Men et par værtshuse, hovedsageligt i centrum af byen, hænger ved. Et af dem endda så godt, at det sandsynligvis slår en Danmarks rekord: Til august i år er det 40 år siden, Margit Blæsbjerg, investerede i det daværende cafeteria Tout Pret og skabte en beværtning med det klassiske danske værtshusnavn: Gadespejlet. Ifølge Carlsberg har ingen anden aktiv dansk værtshusholder formået at holde ved så mange år i træk.

I gågadens østlige ende har Margit Blæsbjerg i alle år taget imod unge, ældre, mænd, kvinder, stamkunder, forbipasserende, forretningsfolk, høj som lav, tilflyttere, fraflyttere på besøg . Folk med det til fælles, at de har lyst til eller behov for en pils, en drink, en smøg, en kop kaffe, i fred eller i snak med andre.

Blåternede duge og friske blomster

Oprindeligt var Gadespejlet både spisested og værtshus. Da Herning to år senere, i 1979, indviede sin gågade, fik Gadespejlet en terrasse til udendørsservering. I 1982 droppede Margit Blæsbjerg maden, og siden har Gadespejlet fungeret udelukkende som værtshus.

Stedet er blevet moderniseret et par gange, men i 2017 er stilen stadig brun. Lakerede mørkbejdsede borde - med blåternede bomuldsduge og friske blomster. Her er sagte musik, og en stille musikalsk underklang af de farverige spillemaskiner i det bagerste hjørne. Og en ganske almindelig tirsdag omkring middag folk ved både baren og ved en stor del af bordene. Endelig understreger den næsten glemte lugt af røg og tobak nostalgien i et værtshus.

I Danmark må man tillade rygning, når en beværtning er under 40 kvadratmeter.

I tillæg til klassiske dyder har Margit Blæsbjerg i alle 40 år også fulgt en forholdsvis simple recept: Ordentlighed.

- Man skal behandle folk ordentligt. Alle folk. Og alle skal tale ordenligt om og til hinanden - og til personalet. Det giver respekt - som går begge veje, siger hun.

En tilgang der gennem alle årene har sikret en stor og bred skare af stamkunder.

- Vi har mange stamkunder. Nogle besøger os næsten hver dag og drikker et par øl, andre kigger forbi et par gange om ugen, og andre kun i weekenden. Ligegyldig hvad, så tager vi godt imod alle, der kommer herind. Også nye ansigter. Her kommer alle mulige forskellige folk. Nogle jeg har kendt i alle 40 år, nogle, hvor jeg kender flere generationer, livslange bekendtskaber, siger Margit Blæsbjerg, der på den konto også gennem årene har deltaget i både runde fødselsdage, bryllupper og begravelser med relation til sin beværtning.

En livsstil at drive værtshus

Alle de sociale relationer, der understreger, at det er en livsstil at drive værtshus. Især også fordi Gadespejlet har åbent syv dage om ugen.

- I de første 9-10 år holdt jeg ikke ferie. Jeg tog lidt fri fra lørdag over middag og til søndag ved middagstid i en udrangeret campingvogn ved Karup Å. Men de seneste 20 år har jeg taget ferie lige som alle andre. Det handler i høj grad også om at have dygtige medarbejdere, der er deres ansvar bevidste.

- Jeg har alle årene været meget heldig med mine medarbejdere. De er ordentlige mennesker og forstår den ånd, jeg gerne vil drive stedet i. Dygtige medarbejdere har også været årsagen til, at Margit Blæsbjerg for ti år siden kunne tage tid ud til at gennemføre en uddannelse som cand.negot. inden for turisme og fritidsmanagement på Syddansk Universitet i Esbjerg. Som dermed supplerer hendes uddannelse som serviceøkonom fra Randers Erhvervsakademi.

- Jeg har altid ønsket, at jeg fik tid og råd til at læse på universitetet og få den uddannelse, det aldrig blev til, da jeg var ung. Jeg var ganske vist blevet 58 år, da den kom i hus, men jeg har erfaret, at alt hvad man lærer, kan man bruge på en eller anden måde. For eksempel kan jeg nu se og forstå, hvorfor jeg har handlet, som jeg ubevidst har gjort gennem alle årene.

Den sunde konkurrence i Jomfru Østergade

Hendes tilgang til at vurdere perspektivet og fremtidsudsigterne for de brune værtshuse virker mere erfaringsbetonet end akademisk:

- I alle årene har der været hårde tider, afløst af tider med fremgang. For år tilbage lå vi næsten alene her i denne del af gaden. Nu bor vi i den moderne Jomfru Østergade-del af Herning. Omgivet af nye pubber, moderne cafeer og barer.

Konkurrence er sundt, og synergieffekten har sin naturlige indvirkning, som gør, at vi har vundet nye kunder. Folk der opdager den hygge og det nærvær, her er. Her handler det om mennesker. Ikke hvem du er eller hvordan, du ser ud. Men hvordan du er. Jeg glæder mig over, at vi især i weekenderne får besøg af så mange unge mennesker.

Fakta:

De brune værtshuse

Begrebet de brune værtshuse eller de brune bodegaer opstod i begyndelsen af 2000'erne som betegnelsen for de klassiske og originale værtshuse, som har bevaret deres oprindelige indretning og stemning.

På »de brune værtshuse« skabes en stor del af stemningen ofte af en fast kerne af stamkunder - og understreges af den 1970'er brune indretning.

I 1974 åbnede næsten 600 nye værtshuse, selv om der var både økonomisk afmatning og høj arbejdsløshed.

Dermed var antallet af værtshuse oppe på over 6.600 på landsplan ved årsskiftet i 1974/75.

I 1980'erne begyndte en del gamle værtshuse at få det svært, da cafékulturen fik fodfæste i Danmark. Den kolde øl, snapsen og raflebægret blev skiftet ud med cappuccino, en pastis og backgammon. I dag konkurrerer værtshuse desuden med nye bar-typer som vin- og cocktailbarer, og hvor øl før i tiden var et spørgsmål om en Tuborg eller en Carlsberg, sluger interesse for mikrobryggerier og specialøl også markedsandele i dag. I de store byer gør byfornyelse og boligmiljøpolitiker også livet svært for de lokale værtshuse »lige rundt om hjørnet«.

Der findes ingen officiel opgørelse over det samlede antal brune værtshuse i Danmark i dag.

Ordet er dit