Tip os log ind
White post envelope and black ball pen on a wooden table

Er sygeplejersker ansat på deltid et problem?

09. januar 2019, 10.00

DELTID Er det et samfundsproblem, at vi mangler sygeplejersker i hele landet? Ja, det kan ingen være uenige i. Men er det den enkelte sygeplejerskes opgave at løse den udfordring ved f.eks. at gå fra en deltids- til en fuldtidsansættelse?

Som sygeplejerske provokerer det mig, når jeg i medierne hører, at regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau, igen udtaler, at et mål er, at flere sygeplejersker arbejder på fuldtid og at der blandt sygeplejersker hersker en såkaldt deltidskultur, hvor det netop er mere reglen end undtagelsen, at man er på deltid - fordi det er en kultur, som sygeplejersker har fundet sig godt til rette i.

Der er ingen tvivl om, at kvinderne for årtier siden, primært var på arbejdsmarkedet i deltidsstillinger for at kunne yde det største bidrag til hjemmet og til børnepasning, set i forhold til ægtefællen. Men at denne kultur fortsat lever i 2019 og at sygeplejersker fortsat er på deltid, »fordi vi har fundet os godt til rette i den kultur«, er en udtalelse fra Anders Kühnaus side, som jeg ser det, kun kan bero på uvidenhed.

Naturligvis handler det om for hver enkelt sygeplejerske at både arbejdsliv og familieliv går op i en højere enhed og hvor man føler at have overskud, både på jobbet og når man har fri. Hvis deltidsansættelse er løsningen i den enkelte familie, så skal et pres fra Anders Kühnau om øget timetal, »blot fordi der mangler hænder«, ikke være noget, man giver efter for og blive den enkelte sygeplejerskes problem.

Men kunne man forestille sig, at der også ligger andet og langt mere til grund for sygeplejerskers deltidsansættelser end hvad Anders Kühnau forestiller sig?

For det første, så arbejder sygeplejersker på alle tider af døgnet og flere oplever at skulle dække både dag-, aften- og nattevagter. Det er kendt i faget med skiftende vagter på 8, 10 og 12 timer. Desuden er der arbejdsweekender og -helligedage som en naturlig del af jobbet. At skifte imellem de forskellige vagtlag og dermed få ændret sin døgnrytme, er for mange en stor udfordring. Men ved deltidsansættelse bliver det lettere at foretage de skift imellem vagterne, fordi deltid frigiver timer og dermed giver mulighed for restitution som det kræver.

Når man tager uddannelsen som sygeplejerske eller for den sags skyld politibetjent, falckredder eller andet, hvor jobbet indebærer skæve arbejdstider, så ved man på forhånd, at det er en del af pakken. Men hvis man ikke har prøvet på egen krop. hvad det vil sige at arbejde på netop alle tider af døgnet og hvor spise- og søvnvaner forstyrres, så bør Anders Kühnau reflektere over, om den såkaldte deltidskultur kunne have andre årsager, end blot fordi det er noget sygeplejersker har praktiseret i mange år eller fordi det er mageligt med nedsat tid.

For det andet så arbejder sygeplejersker i et velfærds-Danmark for at imødekomme og hjælpe alle trængte samfundsborgere på lige fod, men hvor netop arbejdspresset på landets hospitaler og i kommuner kan trænge til større opmærksomhed med henblik på at forbedre arbejdsvilkår, så vi sygeplejersker i højere grad kan yde den sygepleje, som vi er ansat til at udføre.

Det er et arbejdspres, som i høj grad kræver psykisk og mental robusthed for den enkelte sygeplejerske, når arbejdsdage bærer præg af stort ansvar kombineret med travlhed, uforudsigelighed, kompleksitet og gentagne afbrydelser og hvor det stiller enorme krav til at kunne prioritere, omstille sig, træffe de rigtige beslutninger, bevare overblikket og have overskud. Det er netop dette psykiske arbejdspres og for at kunne holde til at være i faget, som er en medvirkende faktor til, at over 50 procent af alle landets sygeplejersker arbejder mindre end 37 timer om ugen.

For det tredje, så lad os nu antage, at alle sygeplejersker gør som Anders Kühnau befaler, om at gå på fuldtid. Ja, så ville det komme til at koste fyringer for at budgettet kan holdes. Jeg er klar over, at det netop er den politiske hensigt at skære i antallet af medarbejdere på den enkelte arbejdsplads for at kunne fordele de overskydende ressourcer ud andre steder. Jeg formoder nemlig ikke, at der politisk bliver taget beslutning om, at normeringen skal øges på den enkelte arbejdsplads!

Men hvis alle ansatte er på fuldtid, vil det resultere i, at der pludselig er for få mennesker på arbejdspladsen til at vagtplanen kan gå op. Man kan ikke døgndække med timer. Man har brug for nok ansatte til at bemande 24/7 alle årets dage. Fleksibiliteten i forhold til vagtplanlægning bliver dermed vanskelig, om ikke umulig og det vil tvinge den enkelte sygeplejerske til endnu flere aften-, natte- og weekendvagter!

Mon Anders Kühnau tror, at han med et trylleslag løser problemet om sygeplejerskemanglen, hvis der gøres op med den herskende deltidskultur? Tror du, at det ville mindske antallet af stressramte sygeplejersker og at det ville være muligt efter en sygemeldingsperiode at se sig tilbage i job med de arbejdsvilkår, der eksisterer? Hvordan tænker du, at sygeplejersker skulle holde til at være på arbejdsmarkedet til pensionsalder? Og hvordan harmonerer alt dette i forhold til den rekrutterings- og fastholdelsespolitik, som også er højaktuel i sygeplejefaget? Mon ikke der er flere sider af samme sag? Og hvis du skulle være i tvivl herom, så skal du være velkommen til at løbe med mig en dag på job for at sætte yderligere perspektiv på sagen!

Ordet er dit



Mere Debat