Tip os log ind

En ordentlig politiker

14. maj 2019, 13.00

ANBEFALING Kristian Jensen er den mest samvittighedsfulde og ordentlige politiker, jeg kender. Han er aldrig bange for at tage skraldet, og han stiller op, når de svære problemer skal løses.

Kristian er en stærk finansminister. Han passer på pengene og sikrer, at pengene passer. Han har arbejdet hårdt for at få styr på dansk økonomi efter finanskrisen. Derfor har vi nu både råd til mere i vores privatøkonomi, og når det gælder den offentlige økonomi - sygehuse, ældrepleje og skoler. Takket være de gode tider og den fornuftige økonomiske politik, kan vi bruge lidt flere penge i det offentlige igen.

Kristian er også en mand, man kan lave aftaler med. Han har forhandlet en visionær energiaftale på plads, som har samlet alle Folketingets partier om at sikre mere grøn energi og lavere priser på den til gavn for både klimaet og forbrugerne.

Kristian har også vist, at han kan dæmpe gemytterne. Da forhandlingerne om folkeskolen var kørt fast, tog han over og skabte solide kompromisser.

Endelig er Kristian en behagelig og tålmodig mand med gode værdier. Han lytter, forstår og løser problemer. Og så tror han på, at mennesker trives bedst med kontrol over deres egen hverdag, altså i frihed. Kristian er aldrig bange for at erkende en fejl. Og han er aldrig bange for at kæmpe vores sag.

Derfor vil jeg kraftigt anbefale en stemme på Kristian Jensen.

Ordet er dit



Mere Debat