Tip os log ind

En iagttagers oplevelser af psykiatrien i Herning

06. december 2018, 13.30

PSYKIATRI Efter at have haft min gang indenfor psykiatriens mure i Herning, er jeg blevet mere end chokeret. Tænk, at enkelte personer kan styre resten af de ansatte med hård hånd og bruge dem som håndlangere, så de selv kan sidde i »skjul« og gøre helvede hedt for uskyldige patienter. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det foregik på den måde. I stedet for at hjælpe patienterne ved at snakke med dem, og her mener jeg snakke med, ikke bare diktere, hvad dagsordnen er.

Men stor »hjælp« får de da ved at blive tilbudt psykotisk medicin ad libitum, der er der skam ingen smalle steder. Medicin med en alen-lang række af bivirkninger. Havde da troet, at der blev medicineret efter diagnose. Nu f.eks. ptsd-ramte bliver proppet med psykofarmaka. Man kan læse, at de amerikanske soldater har været udsat for voldsomme cocktails af psykotisk medicin i forbindelse med tjeneste, og den hyppigste dødsårsag i den amerikanske hær er selvmord, som er en anden bivirkning ved psykofarmaka .

Og det med indlæggelse er der slet ikke styr på. Man skal kun være indlagt, hvis man er til fare for andre og sig selv. Jeg har en god ven, der er endt i et totalt kaotisk forløb på psyk. i Herning. Jeg troede i starten, at det var lidt overdrevent, men jo mere jeg oplevede, des mere forfærdet blev jeg. Det endte så med, at jeg blev hans mentor, hvor jeg har kunnet deltage i møderne - møder, hvor der blev dikteret og ikke samarbejdet. Han fik sidste år en dom til ambulant behandling og det var jo sådan, det gerne skulle have foregået.

For fire uger siden gik det helt galt. Vores ven var til sin ambulante samtale, hvor han lige spørger til, om han må tage på en ferie til Spanien. Det bliver afslået. Efter ca. 45 minutters snak frem og tilbage, vælger min ven at forlade mødet, da ptsd-ramte har svært ved at fastholdes i længere tid i små rum, plus den opslidende diskussion.

Han har på et tidligere tidspunkt bedt om at få en anden ambulant behandler i stedet for den nuværende, da det slet ikke fungerer med ham. behandleren er overlæge på E2 og E3, hvor han nu vil have ham indlagt på hans egen afdeling, da han mener, han er ustabil og har forladt mødet uden hans tilladelse. Og ustabil er han da kun, når han bliver stresset af samtalerne, der alle ender ud i, at den ambulante behandler ved bedst. Og der ved han godt nok for lidt.

Hjemme på hans gård fungerer han upåklageligt, og vi kan hygge og grine, og det er da at foretrække frem for frihedsberøvelse, magtmisbrug, diktatur og psykofarmaka . Og efter han så bliver indlagt, sker der pludselig underlige ting. Den ambulante behandler meddeler, at han trækker sig som ambulant behandler pr. omgående. Og nu bliver det rigtig mystisk. Nu er der ingen ambulant behandler mere, og så er udskrivelse udelukket, da det åbenbart kun kan ske gennem ambulant behandler.

Så skulle man jo tro, at øverste kransekagefigur på psyk. lige kunne ordne den sag. Men nej, for det første er det totalt umuligt at finde hverken øverste leder eller den ambulante behandler og få dem i tale. Jeg har forsøgt i sidste uge, men der bliver lagt røgslør ud, så man ikke kan komme i nærheden af dem, og da ingen af dem ringer tilbage som ventet, så kan de jo passende læse med her. De har i stedet sat lægen på afdelingen til at sende de støbte kugler videre.

Efter tre ugers indlæggelse, bliver det så bestemt, at han skal hjem på orlov fra torsdag til mandag, dog ved at møde op på afdelingen hver dag. Da han kommer hjem, er det koldt og klamt med begyndende skimmelsvamp, da der ikke har været fyret i tre uger. Han vælger så at overnatte i hans campingvogn. Nat nr. 2 får han det dårligt, da han bliver ved med at spekulere på den umulige situation med ikke at kunne blive udskrevet.

Det ender med, at han kører ind på afdelingen ved ca. 5-tiden om morgenen, da han synes, at det er for tidligt at ringe til os andre. At tage derind, det skulle han så aldrig have gjort, selv om der står i papiret, at man kan komme derind. hvis man trænger til at tale med nogen, nu var reglerne så pludselig. at det da kun var gældende i dagtimerne. Og da vi sad til mødet samme formiddag kl 10, så meddelte lægen, at han havde været beruset og ustabil om morgenen, så al orlov blev straks inddraget, og han havde at møde kl 16 ellers blev det afhentning af politiet.

Så forlangte han at få taget et pust i alkometeret, det viste 0,0, så mon ikke lægen havde set et spøgelse eller set for mange film? Men i hvert fald igen en fejlvurdering af lægen. Han fik fire timer til at køre mig hjem, og så helt til Thyborøn med hans hund, men som lægen jo så flot kunne sige, »det er ikke mit problem.«

Det er mageløst, hvad de stakkels mennesker skal affinde sig med. Vil da mene, de skulle have ledere, der kunne finde ud af, hvad der i grunden er lovligt. De indlagte får jo ikke et ben til jorden i det cirkus. Det minder mest om en grim film, hvor man i hvert fald ikke bliver hjulpet til et liv efter indlæggelse. Det er ren og skær frihedsberøvelse, og man må da håbe, der kommer nogen til, der kan finde hoved og hale på det, der er foregået i det tilfælde her, kønt er det sgu ikke.

Og nu har jeg så lige set, at der er blevet bevilget ekstra penge til psykiatrien i Herning. De kunne få nok så mange millioner, uden det ville hjælpe, hvis ikke topstyrelsen fungerer, så for den sags skyld kan de lige så godt smide de penge i noget mere fornuftigt. Så en leder, der ikke kan håndtere folk med psyker, der ind imellem er mere skrøbelige end andres, det er en ommer. Jeg synes, det er synd for dem, der arbejder med hjertet på afdelingen, som lever med frygten for at mene eller udtale sig om noget.

Så hvis jeg nogensinde skulle blive indlagt derovre, så ville jeg sætte pris på, at nogen ville holde øje med, hvad der foregik. Og utryghed er vel ikke lige det, der skulle kendetegne psykiatisk afdeling. Og uden at kende til det, så ville det ikke overraske mig, om der var patienter, der har taget deres eget liv efter mødet med psyk. i Herning. For det minder mere om en koncentrationslejr end et behandlingssted. Så sagen slutter absolut ikke her.

Hvis vi behandlede vores dyr sådan, ville vi have fået myndighederne på nakken.

Ordet er dit



Mere Debat