Tip os log ind

En dag for de pårørende

12. maj 2018, 08.58

VILDBJERG Lørdag 26. maj inviterer psykiatrien i Region Midtjylland til »pårørendedag« i Vildbjerg Sports- og Kulturcenter.

Mange pårørende til mennesker med psykisk sygdom oplever ofte at stå alene med deres spørgsmål. For selvom der findes læger, sygeplejersker og andre ansatte, som kan hjælpe med behandlingen, kan det også være nødvendigt at have nogen, som man kan tale ud overfor.

I Vildbjerg bliver der derfor mulighed for at møde andre pårørende, som for eksempel Rosa, der fortæller om sine erfaringer:

- Der er mange udfordringer i hverdagen i forhold til mødet med »systemet« og at navigere rundt som pårørende, når der ikke er andre, der kan forstå, hvad der rører sig i et menneske med en psykisk sygdom. Udfordringerne kan også bestå i at lære at tage vare på sig selv, fortæller hun.

- Det, jeg får ud af at være sammen med andre pårørende, er for eksempel at sparre med nogen, der kender situationen. Det giver nogle gange en aha-oplevelse og en anden forståelse for en given situation.

Tilmelding er nødvendig.

Ordet er dit



Mere Vildbjerg