Tip os log ind
De tre elever fra handelsskolen i Ikast Jonas Thorndal, Oliver Therkelsen og Jonas Hansen vandt i går førstepladsen for deres brætspil.
Foto: Henrik Ole Jensen

Elever vandt konkurrence for iværksættere

I går blev der holdt National Entreprenørskabs-messe
08. februar 2019, 15.48

Ikast Over 500 elever fra hele landet dystede om at have den bedste idé, og til sidst løb tre elever fra Handelsgymnasiet Ikast-Brande med førstepladsen og 5000 kroner, en tur til Litauen samt prisen Årets bedst placeret HHX.

Holdet Game Changers vandt for sin idé om et brætspil til børn, der skal afhjælpe mobning.

- Det føles rimeligt vildt. Vi havde ikke regnet med en førsteplads. For to måneder siden stod vi med noget pap og noget tape og fik at vide af flere, at det her var en god ide, og at de synes, vi skulle arbejde videre med det. Så vi har knoklet, været ude og snakke med nogle mennesker og fået sparring på vores idé. Nu har vi fået kontakt til Red Barnet og en spilproducent, og vi har testet spillet på børn og i skoler, sagde de tre vindere efterfølgende.

International konkurrence

Til National Entreprenørskabsmesse dystede 513 elever fordelt på 136 elevvirksomheder. Deltagerne er elever fra ungdomsuddannelser i hele landet.

Eleverne er nu kvalificeret til at deltage i International Student Company Trade Fair, hvor studerende fra hele Europa deltager.

Det foregår i Litauen fra 27.-29. marts.

Ordet er dit



Mere Uddannelse