Tip os log ind
Foto: Colourbox

Efterlod pose med narko på restaurant i Herning

16. januar 2019, 09.14

HERNING En restaurant indleverede i går en stofpose til politiet. Posen var blevet efterladt af en kunde, og den indeholdt et hvidt pulver samt en foldekniv.

På billeder fra restauranten kunne betjentene genkende en 18-årig mand fra Herning, og ham tog de på besøg hos.

Han blev sigtet for besiddelse af indholdet i posen, og det viste sig at være 9,83 gram kokain samt en foldekniv med en bladlængde på otte centimeter.

Den 18-årige mand kunne erkende, at det var ham, som havde taget posen med. Ifølge politiet havde han fundet posen, men han kendte ikke noget til indholdet.

Ordet er dit



Mere 112