Tip os
Budskabet er til at få øje på, når man kører forbi et af skiltene


Dyre digitale skilte skyder op

Digitale skilte dukker op i Herning. De er til at få øje på - til gengæld koster de også det samme som en god villa. Se billeder under artiklen
09. november 2013, 17.12

Ingen bilister og fodgængere på Silkeborgvej er længere i tvivl om, hvad der foregår i herningCentret.

Aktiviteterne har i nogle uger kunnet aflæses på butikscentrets nyeste investering: En stor digital lysreklame med en skærm på 25 kvadratmeter, som er placeret på Silkeborgvej ved herningCentrets indkørsel.

- Det smarte er, at vi kan ændre budskabet med et klik på en museknap. Det, vi vil bringe, er primært dagens åbningstider, men også informationer om vores p-kælder, open by night og særlige aktiviteter, fortæller centerchef Kim Lauritsen.

Nyeste generation

Det er Louis Skilte i Herning, der har leveret teknologien til det nye digitale skilt.

Fabrikant Michel Louis Thomsen vil ikke afsløre den konkrete pris for herningCentrets digitale skilt - og dog ...

- Du kan skrive, at det er samme pris som en god villa på et par hundrede kvadratmeter i Tjørring, griner han og tilføjer, at det er første gang, virksomheden har solgt et skilt i den størrelse.

Fra skilt til skilt

Herning Kommune godkendte installationen i september, mens byrådet samtidig vedtog nye retningslinjer for digitale skilte.

Kommunen ansøgningerne om digitale skilte fra sag til sag. I Herning Folkeblad kan du lørdag læse mere om kommunens behandling af skiltene, om retningslinjer og om priser.

Se billeder her under artiklen.

Er du abonnent kan du klokken 7.30 læse avisen HER

Du kan også vælge at læse eller købe dagens avis på din iPad / tablet eller smartphone ved at downloade app'en i App Store / Google Play

Ordet er dit