Tip os log ind
Foto: Henrik Ole Jensen

Dom i ulvesag: 66-årig får betinget fængselsstraf

Retten i Herning har fundet en 66-årig mand skyldig i at skyde og dræbe en ulv nær Ørnhøj
28. september 2018, 16.51

ØRNJØJ En 66-årig mand er blevet idømt 40 dages betinget fængsel for at have skudt og dræbt en ulv på en mark ved Ørnhøj. Det har Retten i Herning fredag eftermiddag besluttet.

Mandens riffel skal desuden konfiskeres, men han får lov til at beholde sit jagttegn, selv om anklageren mente, det skulle inddrages.

Den tiltalte har erkendt, at han affyrede skud mod et ulvelignende dyr tilbage i april sidste år.

- Det var en spørgsmål om at værne mig selv, min familie og mit bo. Det var en decideret frustration over, at vi ikke kunne få dyret væk, sagde han tidligere i retten.

Det er første gang, at en sag om ulvedrab behandles ved en dansk domstol. Anklager Ulrik Panduro mente, at manden stod til mindst tre måneders ubetinget fængsel, da der er var tale om en både ulovlig, unødvendig og uetisk handling, lød det fra anklageren. Forsvareren gik efter en frifindelse.

Den tiltalte har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.

Ordet er dit



Mere 112