Tip os log ind
Mette Lysdahl har haft en god sommer rent arbejdsmæssigt og ser lyst på de fremtidige muligheder.
Foto: Henrik Ole Jensen Henrik Ole Jensen

Det store gennembrud lige om hjørnet?

Skuespilleren Mette Lysdahl kan skimte gennembruddet forude
28. august 2012, 20.00

Mette Lysdahl er født og opvokset i Herning, men i dag ser hun hele verden som en potentiel arbejdsplads.

- Jeg bor rundt omkring. Jeg har en lejlighed i Berlin, hvor min agent bor. Og jeg bor i lejlighed i København med min kæreste, og så bor jeg også i London ind imellem. Jeg prøver at være dér, hvor der er arbejde, siger den 27-årige skuespiller, der som 12-årig fik en rolle i den store tv-satsning ved vestkysten; »Guds børn«.

- Jeg plagede mine forældre om, at vi skulle flytte til en storby, fordi det ville være nemmere for mig at få filmroller. Min mor sagde så, at Herning er nu også ret stor, men jeg mente, at det først var en storby, når der var de dér skilte, der viser antallet af ledige P-pladser. Det har Herning fået nu.

The Spiral

Mette Lysdahl har fået en rolle i den fælleseuropæiske tv-serie »The Spiral«.

- Den vises over hele Europa fra starten af september. Det er en serie i fire afsnit. TV3 viser den i Danmark, og den bliver vist i 10 andre lande. Jeg spiller en tv-reporter, der sætter det hele i gang, da en stor kunstner dør. Serien handler om kunstmiljøet og om, hvordan man kan lave events ud af kunst. Det er crossmedia, hvor der er live-events og et spil kørende samtidig. Enten bliver det helt vildt stort, eller også falder det til jorden, siger Mette Lysdahl, der skal dele rulletekster med navne som Thure Lindhardt, Tuva Novotny og Paw Henriksen, der jo i øvrigt snart er aktuel på førnævnte Team Teatret.

Der ligger en trailer fra serien på www.youtube.com, og serien har premiere på TV3 Puls på mandag klokken 22.

 

Læs meget mere om Mette Lysdahl i Kulturmagasinet med Herning Folkeblad tirsdag

 

 

Er du abonnent kan du læse avisen HER

Du kan også vælge at læse eller købe dagens avis på din iPad / tablet eller smartphone ved at downloade app'en i App Store / Google Play

 

Ordet er dit