Tip os log ind
  • 1/: - Han led meget af tvivl og angst for at kunne leve op til sit eget selvbillede af, hvor godt han havde præsteret sidste gang, siger teaterinstruktør Peter Langdal.
    Foto: Bonne/polfoto
  • 1/: Dirch Passer drømte i en årrække om at spille dramatiske roller. Først efter hans store scenecomeback i Cirkusrevyen 1967 forligede han sig med tanken om, at det komiske fag var hans sande metier. - Dirch var fanget i det dilemma, at publikum blev skuffede, hvis han ikke »var Dirch«. Men faktisk er det meget sværere at være morsom end seriøs, siger teaterinstruktøren Peter Langdal. ?
    Foto: Morten Langkilde, Revymuseet
  • 1/: Sketchen "Skolekammerater" med makkerparret Kellerdirk, Kjeld Petersen og Dirch Passer, er med på den kanon-liste, som udvalget for scenekunst har fundet frem til.
    Foto: Erik Petersen/Polfoto
  • 1/: Perlevennen Ove Sprogøe spillede sammen med Dirch Passer i 48 spillefilm og adskillige revyer og teaterforestillinger. Den vævre Sprogøe drillede løbende sin blufærdige kammerat ved at sende ham telegrammer med ordlyden "Jeg elsker dig" efter en veloverstået premiere. Der gik mange år, før Dirch gengældte gestussen og bød Ove på middag. På bordet stod en lagkage med påskriften "Jeg elsker dig". De to mænd faldt grædende om halsen på hinanden.
    Foto: Polfoto

Det menneskesky folkeeje

Dirch Passer blev født 18. maj for 90 år siden. Han nåede at medvirke i knap 100 filmkomedier, men det var på revyscenen, at Dirch foldede sit entertainergeni fuldt ud. Privat var Danmarks største komiker en blufærdig enspænder og en konfliktsky natur
08. maj 2016, 14.48

Denne måned er det 90 år siden, at en af danmarkshistoriens største entertainere så dagens lys.

Selv om Dirch Passers flamme slukkedes alt for tidligt, lever han videre, både hos de generationer, der nåede at opleve hans storhedstid i 1950'ernes komikerduo Kellerdirk Bros., og hos de mange, som er født efter hans død i 1980.

Passers eftermæle af knap 100 spillefilm - der næsten alle var lystspil - kan stadig samle familien Danmark foran tv-skærmen. Men det var på revyscenen, foran et levende og hengivent publikum, at Dirch Passer følte sig mest hjemme. Her kunne det 190 centimeter høje skur med det overraskende yndefulde kropssprog folde sit talent fuldt ud i sketcher som »Tømmerflåden«, »Skolekammerater« og »Babyen (Op å då)«, der alle har klassikerstatus i dag. En uventet lyd eller betoning, et blik, et vip med øjenbrynet. Så havde Dirch Passer salen i sin hule hånd.

- Han var verdensmester i timing, og han kunne bruge tekst og sprog på en pragtfuld, næsten helt dadaistisk måde, siger teater­instruktøren Peter Langdal, der opfatter Dirch Passer som en slags »jazzmusiker af guds nåde«.

Peter Langdal er i færd med at bearbejde instruktøren Martin Zandvliets biografiske film »Dirch« til et musikalsk teaterstykke, der skal på efterårsturné landet rundt. Ligesom filmen bliver forestillingen bygget op omkring det nære parløb mellem Dirch Passer (på scenen Andreas Bo Pedersen) og hans makker og »bedre halvdel«, Kjeld Petersen (Troels Lyby).

Hårdt arbejde

Kjeld og Dirch skabte dansk underholdningshistorie, da de i januar 1955 gik på scenen sammen som duo i Stig Lommers ABC-revy. Deres rablende tornado af crazykomik blæste taget af det lille Frederiksberg-teater og blev en landsdækkende sensation.

- Oven på Anden Verdenskrig og den efterfølgende rationering føltes Kellerdirk Bros. som en befrielse. Danskerne havde brug for at le af noget, der var helt gak, fortæller Peter Langdal.

»Ægteskabet« mellem den lille, sitrende neurotiker Kjeld og den store, dorske Dirch var sprudlende, sublimt og uden sidestykke i dansk showbiz. Men stormsuccesen havde også sine omkostninger.

- For de drenge, der stod på scenen i 1950'erne, var det nærmest som narko. Og når man har »fest« flere gange om dagen, er det svært at komme ned igen, siger Peter Langdal.

Den 59-årige instruktør mødte aldrig Dirch Passer personligt, men har dog arbejdet på Dirchs tidligere hjemmebane, det nu nedlagte ABC Teatret. Gennem sit arbejde med Ove Sprogøe, der var en af Dirchs få nære venner, har Peter Langdal også fået indblik i den ekstreme disciplin, som kendetegnede Ove og Dirchs generation af teaterfolk.

- De færreste ved, hvor råt og hårdt det er at skabe revy og underholdning, siger Peter Langdal og fortsætter:

- Det, som ser så let og tilfældigt og helt improviseret ud, kræver timevis af forberedelser. Man skal øve sine »skalaer« helt vildt. Ove var så ham, der pænt cyklede hjem til sin Eva efter fyraften, mens Dirch, Kjeld og de andre gutter turede videre i Københavns natteliv.

På jobbet puklede Dirch Passer derudad i et nærmest manisk tempo. Foråret 1961 medvirkede han i op til fem forskellige film- og teaterprojekter - om dagen. I 1962 var han med i 10 ud af sæsonens 17 danske film. Han brød sig ikke om at sige nej til nogen. Hans stærke pligtfølelse og konfliktsky natur blev medvirkende til hans alt for tidlige bortgang, mener Peter Langdal:

- Dirch levede sit liv mere i spotlyset end i virkeligheden. Han brændte sig selv op - ligesom hans gode ven Kjeld.

Dirchs Mount Everest

24. maj 1962, få timer efter premieren på Kellerdirk Bros.' comebackshow, faldt Kjeld Petersen pludselig død om efter flere års intenst svir og slid. Næste morgen trykte aviserne hans dødsannonce side om side med de overstrømmende anmeldelser af dét, der blev Kellerdirk Bros.' uigenkaldeligt sidste forestilling.

Tabet af Kjeld Petersen skubbede Dirch Passer ned i et dybt hul. Han vendte revyen ryggen og sagde i stedet ja til alle filmtilbud, gode som dårlige - for adspredelsens og pengenes skyld. Først fem år senere vovede Dirch Passer sig tilbage på de skrå brædder. I Cirkusrevyen 1967 indkasserede han et glorværdigt comeback over for lille Daimi i sangen »Hvem har du kysset i din gadedør?«.

»Jeg er den lykkeligste mand på jorden, nu da jeg véd med bestemthed, at revyen er mit fremtidige felt,« jublede den genfødte Dirch Passer efter premieren.

I de følgende år var han trækplastret, som egenhændigt reddede Cirkusrevyens økonomi. Men forventningerne lagde et stadig mere umenneskeligt pres på hans skuldre. Det krævede mange whiskyflasker at holde premierenerverne stangen.

»Nogen kalder det her Bakken. Jeg kalder det Mount Everest«, bemærkede Dirch Passer kun halvt i spøg.

- Han led meget af tvivl og angst for at kunne leve op til sit eget selvbillede af, hvor godt han havde præsteret sidste gang, siger Peter Langdal, der vurderer, at Dirch Passer, som så mange andre teatermennesker, havde svært ved at finde den rette balance mellem kunsten og livet uden for scenen:

- Dirch ofrede sig så meget for det, han troede på, og var så perfektionistisk, at han investerede sig selv langt ud over, hvad hans krop og sjæl kunne holde til.

Selvom hans varme fortrolighed med publikum gjorde ham til hele Danmarks Dirch, nåede kun meget få ind på livet af den private Passer. Hans grundfølelse af ensomhed blev kun stærkere efter Kjeld Petersens bortgang.

Dårlig samvittighed

Som dreng i barndomshjemmet på Østerbro i København havde Dirch gemt sig i kosteskabet, hver gang hans forældre fik besøg i stuen. Genertheden over for andre mennesker lykkedes det ham aldrig at overvinde.

Alligevel faldt damerne på stribe for hans uskyldige charme.

- Dirch havde en enorm karisma og nåede at danne par med fire skønne kvinder i sit liv. Men han var også en meget blufærdig mand, der havde svært ved at holde fast i sine ægteskaber. Han havde konstant dårlig samvittighed over for sine børn, fordi han arbejdede så meget, siger Peter Langdal.

Advarselssignalerne viste sig i 1970'erne i form af overvægt og skrantende helbred. Efter et hjertetilfælde i 1978 tvang Dirchs daværende kæreste, den 28 år yngre suffløse Bente Askjær, ham på kur. For en stund fremstod Dirch Passer atter slank, sund og motiveret - men det hårde liv havde sat dybe spor.

På den udstilling, som Revymuseet på Frederiksberg har lavet i anledning af Dirchs 90-årsfødselsdagdag, står den lilla klovne­dragt, som Dirch bar, da han 3. september 1980 skulle på scenen i Tivolirevyen.

Fra sin sufflørkasse så Bente Askjær sin kæreste falde bevidstløs om, kort før tæppet skulle gå. Ved ankomsten til hospitalet var Dirch Passer død. Den tragiske nyhed i aftenens sene tv-avis udløste landesorg.

18. august 2016 uropfører Peter Langdal sin teaterversion af »Dirch« i Tivolis Glassal - på selvsamme scene, hvor Dirch Passers lys gik ud for 36 år siden.

Forestillingen »Dirch - en musikalsk komedie om mennesket, myten og komikeren« har premiere i Tivolis Glassal 18. august og fortsætter på efterårsturne til Holstebro, Odense, Esbjerg, Aalborg og Aarhus.

Udstillingen »Dirch 90: Med humoren og livet

i hænderne« kan ses på Revymuseet,

Frederiksberg indtil 18. december 2016.

Rollen som Dirch

Dirch Passer var Danmarks højest betalte skuespiller gennem mange år. Han blev ofte kritiseret for at lade sig udnytte af skruppelløse producenter, der malkede guldkalven til sidste dråbe, og mange mener, at Dirch burde have sagt fra i stedet for at udvande sit talent i ligegyldige filmfarcer, hvor han bevidstløst gentog sine faste rutiner. Andre påpeger, at det netop var »Hele Danmarks Dirch«, som folket betalte for at se.

Selv gik landets største komiker længe og puslede med ambitioner om at udforske andre rollefag. I 1963 udtalte han lettere rådvild: »Hver gang jeg begynder på en film, vil jeg skabe en figur, og hver gang ender figuren med at blive Dirch Passer«.

Dirch besad faktisk evnerne til karakterskuespil og kunne være forbløffende afdæmpet, når lejligheden bød sig. I sine slanke år overbeviste Dirch også som lun charmør, specielt når han oplod sin sangrøst i operettefilm, eller når instruktører som Erik Balling og Annelise Reenberg udviste sans for nuancerne i hans register.

Ungdommens svimlende lette musikalitet afløstes med tiden af en elegancefattig udvendighed. Efter 1965 blev Dirchs film mærkbart svagere, og kvaliteten og virkelysten i hans præstationer svandt ind i takt med, at stjernens livvidde lagde sig ud.

Op igennem 1960'erne og 70'erne reagerede Dirch på filmenes stadig mere pauvre materiale med en blanding af søvngængeragtig rutine og det, som forfatteren Malin Lindgren har kaldt »flodhestebrølets afværgemekanisme«.

»Det er rigtigt, at jo mindre jeg har at tage fat i, jo højere råber jeg. Nøjagtigt som man gør, når man er ved at drukne,« indrømmede Dirch Passer i 1976, hvor hans løbebane var ved at være udspillet på det hvide lærred.

-

Fakta: Blå bog

1926: Dirch Hartvig Passer bliver født 18. maj på Østerbro i København.

1944: Sommerkursus på J. Lauritzens Søfartsskole Kogtved ved Svendborg. Teaterdebut i lille rolle hos Axel Illums Turnéteater.

1946: Optaget på De Frederiksbergske Teatres Elevskole.

1947: Første filmbirolle som ung bisse i »Stjerneskud«.

1950: Gift med sin ti år ældre kollega Sigrid »Sitter« Horne-Rasmussen.

1951: Får datteren Dorte med Sitter.

1953: Danner første gang filmpar med vennen Ove Sprogøe i »Ved Kongelunden«.

1955: Danner revyparret Kellerdirk Bros. med Kjeld Petersen på ABC Teatret.

1956: Bliver separeret fra Sitter.

1958: Indleder et parforhold til sin 17-årige medspiller Judy Gringer.

1961: Modtager en Æres-Bodil af de danske filmkritikere »for at lade sit talent misbruge«.

1962: Kjeld Petersen dør.

1963: Skifter Judy Gringer ud med den 19-årige tegner Hanne Bjerre.

1966: Får datteren Josefine med Hanne.

1967: Får stort comeback på scenen i Cirkusrevyen.

1970: Gift med Hanne.

1971: Bliver ugentlig klummeskribent i Billed Bladet.

1974: Slås til ridder af Dannebrog. Modtager en Bodil for »Mig og mafiaen«.

1976: Skilsmisse fra Hanne Passer. Flytter sammen med den 22-årige suffløse Bente Askjær.

1980: Dør den 3. september 1980 i Tivolis Glassal. Han begraves på Dragør Kirkegård.

2006: To af Dirchs revynumre (»Skolekammerater« og »Fingernummeret«) indgår i Danmarks officielle Kulturkanon.

2011: Spillefilmen »Dirch« om hans liv sælger 473.000 biografbilletter i Danmark.

2015: Dirchs 90 års dag markeres blandt andet med en udstilling på Revymuseet på Frederiksberg og en teaterversion af filmen »Dirch«.

-

Fakta: Dirchs bedste film

»Ved Kongelunden« (med sangen »Der kommer altid en sporvogn og en pige til«) (1953)

»Det var på Rundetårn« (1955)

»Den store gavtyv« (1956)

»Vi er allesammen tossede« (1959)

»Poeten og Lillemor« (1959)

»Baronessen fra benzintanken« (1960)

»Peters baby« (1961)

»Han, hun, Dirch og Dario« (med sangen »Lille Frøken Himmelblå«) (1962)

»Venus fra Vestø« (1962)

»Frøken Nitouche« (1963)

»Hvis lille pige er du?« (1963)

»Bussen« (1963)

»Sommer i Tyrol« (med sangen »Ja, ja, ja - nu kommer jeg«) (1964)

-

Fakta: Dirchs bedste revynumre

»Lille Dannevang, lille Dynevang« (Fiffer-revyen, 1949)

»Er du mæ' Eigil?« (»Så går karrusellen«, ABC Teatret 1951)

»Moder Sol« (ABC-revyen, 1955)

»Skolekammerater« (med Kjeld Petersen) (»Knaldperler«, ABC Teatret, 1956)

»Tømmerflåden« (med Kjeld Petersen) (»På slap line«, ABC Teatret, 1957-58)

»Babs & Nutte« (med Judy Gringer) (»Spræl sprællemand spræl«, ABC Teatret, 1958)

»Hvem har du kysset i din gadedør?« (med Daimi) (Cirkusrevyen, 1967)

»Mudderkliren« (Cirkusrevyen, 1969)

»Babyen (Op å då)« (Cirkusrevyen, 1973)

Ordet er dit