Tip os log ind
Holdet bag Guldminen består af Torben Østergaard (forstander), Svend Erik Schmidt (friskoleleder), Jonas Bliksted (udviklingschef), Danusan Sritharan, Conny Hamann-Boeriths, Mikkel Jakobsen, Lone Klausen, Gitte Jørgensen (skolesekretær), idrætsstuderende-praktikant Kristine Hyre og Semko Smakic.
Foto: Privatfoto

Det går fremad for Guldminen

12. juni 2019, 10.31

Ikast Det går rigtig godt med opstarten af den nye idrætsfriskole Guldminen. Den åbner til sommer på ISI i tæt samarbejde med FCM.

- Vi har lavet en aftale om, at vi afvikler det første skoleår på Hjertet, hvilket er en fantastisk og unik base for friskoledrift, siger forstander Torben Østergaard i en pressemeddelelse.

Der er på nuværende tidspunkt 62 elever tilmeldt den nye skole. Eleverne er fordelt på 0.-4. klasse, som er de årgange, skolen udbyder det første år.

- På sigt vil vi få fuld skole med 0.-9. klasse, siger Torben Østergaard.

Guldminen kan nu også præsentere den nye undervisergruppe på Guldminen - ISI Idrætsfriskole. Den består af friskoleleder Svend Erik Schmidt, udviklingschef Jonas Bliksted,Danusan Sritharan, Conny Hamann-Boeriths, Mikkel Jakobsen,Lone Klausen. Desuden indgår idrætsstuderende-praktikant Kristine Hyre og Semko Smakic. Gitte Jørgensen bliver skolesekretær.

- Vores trænerlinjer på højskolen vil også blive en del af Guldminens idrætsundervisning, siger forstander Torben Østergaard.

Ordet er dit



Mere Ikast