Tip os log ind
Lone Børlum

Debat: Dagpenge kræver et nærmere eftersyn

26. oktober 2015, 09.25

DAGPENGEAFTALE Man kan ikke just beskylde regeringen for at ligge på den lade side i forhold til at indgå forlig om et nyt dagpengesystem. Hvad dagpengekommissionen havde lidt over et år til at gennemføre, havde fagbevægelsen og lønmodtagerne præcis ter dage at forholde sig til, inden Venste, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne indgik forlig.

Derfor vil forliget og rapporten kræve et nærmere eftersyn, og uden tvivl rejse mange spørgsmål, både fra fagbevægelsen, de politiske partier og ikke mindst hos medlemmerne.

De positive forandringer, der indføres i januar 2017, er først og fremmest, at dagpenge perioden kan forlænges med op til et år. Endvidere bliver det lettere at genoptjene timer til en ny dagpengeperiode, for fremover tæller alt med, og det bliver derfor mere attraktivt at tage småjobs.

Positivt er det også, at arbejdsgiverne uanset ansættelseslængde ved afskedigelse af en medarbejder fremover skal betale to G-dage, hvilket forhåbentligt er med til at den ansatte nødvendigvis ikke fyres efter få dage.

Endvidere er det også en forbedring, at man som dagpengemodtager nu kan tage et vikarjob i f.eks. 15 timer og kun blive modregnet de 15 timer i dagpengeydelse i indeværende uge, hvor man på nuværende, modregnes de resterende timer i samme uge.

Og vigtigt er det at husk,e at man fredede det forhøjede fradrag på fagforeningskontingentet, som trods alt har en rigtig stor økonomisk betydning for manges tilvalg af en organiseret fagforening, og på samme tid forhandlede sig frem til, at dagpengeforliget genforhandles, hvis flere end ca. 6700 mister retten til dagpenge i løbet af et år, hvis der igen indtræffer lavkonjunktur.

Men når det er sagt, kan man spørge sig selv, om et lidt længere forhandlingsforløb måske kunne presse de politiske ansvarlige til at bidrage med de 600 mio. kr., der var forslag fremme om, i stedet for igen at overlade en del af regningen til de ledige, især ikke-forsørgende dimittender og ved indførelsen af tre karensdage.

En længere forhandlingstid og længere tid til et nærstudie af rapporten ville også give fagbevægelsen mulighed for at bringe nye, ikke udtømte forhandlingsforslag ind i forhandlingerne. F.eks. kunne overskydende overarbejdstimer være et godt bud, så vi på den måde lukker muligheden for at arbejdsgiverne »presser« deres ansatte til at tage en ekstra tørn i opgangstider, frem for at hyre flere.

Umiddelbart er der også rigtig god grund til at nærstudere de seks gyldige grunde om karantænefritagelse, som nu helt sløjfes af listen. Passiv rygning. Produktion af krigsmateriel. Fysisk vold. Flere arbejdsforhold. Sammenfald mellem arbejde og bolig. Arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse. Hvilke konsekvenser får det for den ledige og for fagbevægelsen på den lange bane?

På den store klinge er perioden forlænget, og genoptjeningen forenklet, men hvis kæden alligevel ikke passer til klingen, har vi jo ikke fået en dagpengereform, som skaber tryghed, fleksibilitet og forenkling for den ledige.

Ordet er dit