Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Cyklist og knallert i sammenstød på cykelsti ved Studsgård

15. maj 2019, 09.55

STUDSGÅRD En knallertfører og en cyklist stødte tirsdag aften sammen på en dobbeltrettet cykelsti på Snejbjergvej mellem Studsgård og Snejbjerg.

Ifølge politiet kom to mænd på 52 og 55 år cyklende ved siden af hinanden, da de mødte knallerten lige efter et sving.

Den ene cyklist kørte i den bane, som knallerten også kørte i, og da de forsøgte at undvige hinanden, kørte de samme vej og stødte sammen.

Cyklisten kom til skade og måtte til behandling på sygehuset.

Politiet har ikke oplysninger om, hvor alvorligt han er kommet til skade, og hvem af cyklisterne, det gik ud over.

Knallertføreren er 17 år og fra Studsgård. Han skulle ikke være kommet til skade.

Ordet er dit



Mere 112