Tip os
Formanden for Teaterkompagniet Jørgen Lauridsen inviterer skuespillere og scenefolk til casting på »My fair Lady«. ?
Foto: Henrik Ole Jensen

Casting til lady og skraldemand

Teaterkompagniets forestilling ved 25 års jubilæet er en gammel kending
09. januar 2018, 10.30

brande - Da vi har 25 års jubilæum i Teaterkompagniet, har vi i år valgt at spille klassikeren »My Fair Lady«, som vi synes er et herligt stykke.

Ordene kommer fra formanden for Teaterkompagniet i Brande Jørgen Lauridsen.

»My Fair Lady« er nok mest kendt fra filmen fra 1964 med Rex Harrison som den snobbede musikprofessor og Audrey Hepburn som den forhutlede blomstersælger med det forfærdelige sprog.

I 1959 blev den opført som musical her i Danmark med Mogens Wieth, Ingeborg Brams, Osvald Helmuth og mange flere folkekære skuespillere og mange af sangene blev jo i den grad ørehængere. Hvem kender ikke »En snegl på vejen« og »Alfred skal giftes nu til morgen«?

Instruktøren bliver i år Kirsten Aastrup, og det bliver hendes 11. forestilling i Teaterkompagniet.

Kunne man tænke sig at være med i stykket, som bliver opført i RemisenBrande i uge 43, er man velkommen til at komme til informationsmødet i Teaterkompagniets lokaler på Revlingevej 4, torsdag 11. januar.

Uanset om man har lyst til at stå på scenen eller at hjælpe til med teknik, kulisser, kostume, ja alt hvad der er en del af et teaterprojekt, så er der garanteret et job i forbindelse med forestillingen.

Kirsten Aastrup vil desuden fortælle om stykket.

Ordet er dit



Mere Brande