Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Butikstyv kørte varer ud af butikken i indkøbsvogn

07. november 2018, 11.58

HERNING Mandag aften kort før Netto på Vølundvej i Herning lukkede, kom to mænd ind i butikken. De tog en indkøbsvogn og gik rundt i butikken. Den ene af de to mænd gik op til kassen og fik distraheret medarbejderen der.

Imens trillede den anden mand indkøbsvognen forbi kassen og ud af butikken fyldt med varer. Kaffe og sodavand for omkring 2000 kroner blev stjålet, oplyser lokalpolitiet i Herning.

De to mænd beskrives som udlændinge i alderen 30 til 35 år og begge 170 centimeter høje. Den ene bar kasket, den anden en hættetrøje. Lokalpolitiet i Herning venter nu på at få Nettos videoovervågning at se.

Ordet er dit



Mere 112