Tip os log ind

Burka- og vildsvinehegns-lovene er overflødige

14. august 2018, 13.00

LOVE Der er ikke flere burkaer og niqaber her på egnen, end der er ulve og krondyr på Nørrebro. Selvom de færreste i den lovgivende forsamling på Christiansborg har mødt kvinder i den beklædning i og med der kun er ganske få i Danmark, ja, så har et flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet lavet en lov, der forbyder brugen af dette tøj i det offentlige rum.

Denne lov er lige så tåbelig som loven om det hullede vildsvinehegn langs grænsen, i øvrigt vedtaget af det samme flertal.

Man antager, at disse tildækkede kvinder er tyranniseret af nogle langskæggede ægtemænd, og at man hjælper dem på denne måde. Ligesom man antager, at vildsvin vil undlade at løbe igennem det hullede hegn. Fejlskøn på fejlskøn og to unødvendige love, som ikke gør Danmark bedre.

SF foretrækker at bruge kræfterne på at løse rigtige problemer.

Ordet er dit