Tip os log ind
Museumsinspektør Constanze Rassmann fra Museum Midtjylland med en af de ceremonielle bronzeøkser fra omkring 1800-1600 før vor tidsregning, som blev fundet ved Boest. Udgravningen førte til fund af guldsmykker fra samme periode. ?Privatfoto

Bronze-økser ledte til guldfund

Udgravningen af det enestående fund af randlisteøkser fra Bronzealderen ved Boest førte også til et depot af guldsmykker
29. maj 2015, 10.23

Boest Lige før påske bad lodsejer Esben Arildskov sin bekendte Bent Rasmussen om lige at afsøge et stykke af sin grund ved Boest uden for Nørre Snede med metaldetektor, da en ældre beplantning skulle ryddes og en ny plantes.

Der var nemlig tidligere gjort fund af bronze ude på markerne, og det krævede da også kun en ganske kort tur ud over marken, inden der var gevinst.

Et gevaldigt udslag på detektoren viste sig at dække over et helt fantastisk fund af fem store randlisteøkser af bronze.

Processionsvej

Bent Rasmussen kontaktede Museum Midtjylland med det samme og ugen efter påske gik museet i gang med at udgrave både øksedepotet og en større flade omkring depotet.

Imens fortsatte Bent Rasmussen og hans bror Bjarne undersøgelserne med metaldetektor og fandt herved tre nye økser og en spydspids tæt på det store depotfund.

Men også museets udgravninger gav i den grad pote. Ved udgravningen kom der en processionsvej frem bestående af fem rækker af parallelgående, lineære stolper. Arkæologerne kunne følge denne vej over en strækning på i 109 meter, inden begge ender »forsvinder« i skovområder.

- Det er store kraftige stolper, og de må oprindeligt have været mindst mandshøje markeringer af processionsvejen, som dengang blev benyttet. Anlægget er enestående for den danske forhistorie, mens parallellerne findes i England ved for eksempel Stonehenge og Avebury, fortæller museumsinspektør Constanze Rassmann fra Museum Midtjylland.

Det første depotfund indeholdt fem store økser, og de var sammen med de to mindre økser nedlagt ved siden af processionsvejen i en lille grube polstret med græs.

En kulstof 14-hastedatering kan datere denne nedlæggelse i årene 1800-1600 før vor tidsregning - det vil sige ganske nær overgangen mellem bondestenalder og bronzealder.

Glinsende guldfund

Ved en senere udvidelse af udgravningsfeltet i slutningen af april fandt museumsinspektør Søren Timm Christensen fra Museum Midtjylland endnu et opsigtsvækkende fund.

På den anden side af processionsvejen, og lige over for øksedepotet, lå der nemlig et depotfund mere.

Dette depot indeholdt to armringe og en fingerring af stadigt glinsende guld. Fundet afslørede desuden et flintsegl og et flintdolk, og det vakte alt sammen naturligvis stor begejstring blandt både hjemlige og internationale arkæologer.

Guldfundet giver museumsinspektøren medlemsskab af »Guld-klubben«, som er et specielt selskab for arkæologer, der har fundet guldgenstande i udgravninger.

Dateringen af guldsmykkerne er også præcis i overgangsperioden mellem sten- og bronzealder.

De to armringe vejer 21 gram hver, mens guldfingerringen vejer 16 gram. Det svarer til 16 gennemsnitlige moderne vielsesringe, så der er tale om en kraftig sag.

Ordet er dit