Tip os
Så bydes der atter på nytårskur i Brandlundparken, hvor der også er tilmelding til de mange aktiviteter, som stedet byder på.
Foto: Christian Sjurman

Brandlundparken gør klar til det nye år

24. december 2017, 08.44

brande Torsdag 4. januar begynder et nyt og aktivt år. Det gælder i hvert fald i Brandlundparken, hvor man som sædvanlig mødes og hilser det nye år velkomment.

Ud over at tilønske hinanden et godt nytår med champagne og kransekage, så er nytårskuren samtidig dagen, hvor områdets pensionister og efterlønnere melder sig til en eller flere af de mange aktiviteter, som Brandlundparken tilbyder.

Der er i alt en snes forskellige aktiviteter, og der er frit valg på alle hylder mod betaling af et medlemskort samt et mindre beløb til Brandlundparken - i alt 200 kroner,

Blandt aktiviteterne kan nævnes sløjd, håndarbejde, vævning, billard, kost og motion, engelsk, madlavning for mænd, akvarel samt maling på sten.

Efter at have skålet det nye år ind, vil der ved nytårskuren blive lejlighed til at tilmelde sig de forskellige aktiviteter.

Ordet er dit



Mere Brande