Tip os log ind
Tre byrådsmedlemmer stiller op i Sørvad for at diskutere vilkårene for de mindre folkeskoler i Herning Kommune, herunder den lokale Vinding Skole.
Foto: Christian Sjurman

Borgermøde om folkeskolen

03. december 2018, 10.33

SØRVAD På torsdag aften er de mindre folkeskoler i Herning Kommune på dagsordenen, når der er inviteret til borgermøde i Sørvad Kultur og Idrætscenter.

Mødet får deltagelse af byrådsmedlemmerne Dorte West (V) og Peter Villadsen (SF), henholdsvis formand og næstformand i børne- og familieudvalget, samt den lokalt valgte Jens-Bernhard Knudsen (V), der er formand for børn- og ungeudvalget.

Borgermødet er arrangeret under overskriften »Har vores børn ikke krav på en god folkeskole?«.

Undervisning aflyses

Initiativet er taget af en gruppe forældre, der oplever, at besparelser påvirker både medarbejdere og elevers trivsel og faglighed på Vinding Skole i Sørvad.

- Lærerne presses udover deres meget høje undervisningstimeantal til at vikariere for hinanden, og fra 6.-9. klassetrin aflyses undervisning med jævne mellemrum. Flere elever frygter for, om de er parate til deres afgangseksamen, lyder det blandt andet fra en af forældrene, Lene Thomsen, der selv har haft børn på Vinding Skole siden 2003.

Arrangørerne håber, at mange vil deltage i debatten torsdag aften og være med til at »skubbe politikerne i en anden retning«.

Ordet er dit



Mere Vildbjerg