Tip os log ind
  • 1/: Rune Jadobsen, Black Army.
    Foto: Henrik Ole Jensen
  • 1/: - Nogen af os er nogle gamle rødder. Og selvfølgelig er der nogen, der har fået en dom. Men det er ikke noget, der er sket i regi af Black Army, siger gruppens talsmand, Rune Jakobsen.
    Foto: Henrik Ole Jensen

Black Army vokser i Herning

Gruppen Black Army har bidt sig fast i Herning med en ny afdeling med 20 medlemmer
19. marts 2015, 12.51

HERNING Handel med narko. Vold. Dummebøder. Beskyttelsespenge.

Gruppen Black Army slæber rundt på et dårligt ry, og nu har de oprettet en afdeling i Herning.

Black Army opstod i 2013 som en indvandrerbande i Odensebydelen Vollsmose, og den har siden spredt sig til byer som Aarhus, Næstved og nu Herning.

Politiet svarer igen med at overvåge Black Armys lokaler i Danmarksgade midt i Herning, som var det en bande rockere.

Chikane fra politiet

Lederen af lokalpoliitet i Herning, politikommissær Poul Vestergaard-Lau, siger om indsatsen mod Black Army, at gruppen skal mærke »at Herning er ikke et godt sted at være«.

Ren chikane, svarer Rune Jakobsen, der er Black Armys talsmand.

- Det er selvfølgelig politiets ret at overvåge os. Vi ser det som chikane. De kører frem og tilbage uden for her og støjer og plager vores naboer med deres støj. De siger ting udadtil, som ikke passer. Jeg kan forsikre alle om, at det er ikke det, vi i Black Army er her i Herning for, siger Rune Jakobsen.

Black Army har på mindre end en måned fået 20 medlemmer i gruppen i Herning, som Rune Jakobsen kalder »et broderskab, hvor vi passer på hinanden« under Folkebladets besøg hos Black Army i lokalerne i Danmarksgade.

Herning Folkeblad sætter i dag og de kommende dage fokus på Black Army. Læs artiklerne i avisen eller på aoh+. I dag blandt andet om gruppens egen forklaring på, hvorfor de er rykket ind i Herning og Fyns Politis beskrivelse af bandens måde at arbejde på omkring Odense.

Ordet er dit