Tip os log ind
Foto: Toke Hage

Biltyve trak kniv mod lokale i brunkulslejer

En enkelt fik et overfladisk stiksår, da der lørdag opstod håndgemæng mellem lokale og to unge biltyve ved Søby Brunkulslejer
17. marts 2019, 09.05

SØBY Der udspillede sig lidt af at drama ved Søby Brunkulslejer lørdag formiddag.

Ifølge politiets døgnrapport kom to unge mænd fra Ikast på 15 og 19 år ved 11-tiden kørende i en stjålet bil på Skomagerbakken.

Her stoppede de for at stjæle endnu en bil, men det blev opdaget af nogle lokale, som arbejdede i skoven.

De forsøgte at stoppe de unge kriminelle, men det udviklede sig til et håndgemæng, og den ene af de to unge trak en kniv.

Det resulterede i, at en af de lokale blev ramt i armen.

- Det var kun et overfladisk stiksår, men det skyldes formentlig blot, at han havde solidt tøj på, og at kniven var uskarp, siger Henrik Nielsen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Prøver at køre nogen ned

De to mænd forsøger at flygte i den stjålne bil og er i processen ved at køre to af de tilkommende borgere ned.

Bilen når dog ikke langt, for den sidder fast på en markvej, hvor de lokale kan tilbageholde de to unge, indtil politiet når frem.

Patruljen kan derefter konstatere, at de to mænd også har forsøgt at stjæle fire andre biler samt forsøgt indbrud i huse i området.

De bliver derfor præsenteret for en række sigtelser - herunder to voldssigtelser for både knivoverfaldet og forsøget på at køre andre ned.

Henrik Nielsen oplyser, at de to unge mænd bliver fremstillet i grundlovsforhør søndag formiddag.

Ordet er dit



Mere 112