Tip os log ind

Biler i sammenstød på hovedvejen ved Vind

21. juni 2018, 11.50

Vind To biler stødte i går morges sammen på Skjernvej øst for Vind.

Politiet oplyser, at en 41-årig mand fra Holstebro kom kørende mod øst ad Toftvej i en varebil, og da han skulle krydse Skjernvej for at køre videre ad Agerfeldvej, kørte han frem for ubetinget vigepligt.

Han stødte sammen med en bil, som kom kørende mod nord ad Skjernvej. Bilen blev ført af en 59-årig mand fra Tarm.

Begge førere blev kørt til undersøgelse på sygehuset, men skulle være sluppet uden større skader, oplyser politiet.

Ordet er dit



Mere 112