Tip os log ind
»Shared Reading!« er et hit på biblioteket i Herning. På dansk vil man måske kalde det »delt læsning«, og det er netop, hvad det handler om. Alle kan være med - uanset alder og litterært niveau. ?
Foto: Flemming Hansen

Biblioteksklumme: At dele sin læsning med andre

05. marts 2017, 13.03

For nylig forlod jeg mit gymnasielærerjob til fordel for en stilling som formidler på Biblioteket i Herning.

Jobskiftet siden har udløst mange spørgsmål fra min familie og omgangskreds. »Hvad er det egentligt du laver nu?«, »Savner du ikke relationen til dine elever?«, »Er jobbet ligeså meningsfuldt, som lærergerningen?« og så videre. Jeg har prøvet på bedste vis at give dem alle fyldestgørende svar, men jeg kan læse i deres ansigter, at de bestemt ikke er overbeviste.

Men nu har jeg fundet svaret, som jeg tror, kan tilfredsstille dem: »Shared Reading!«

Det begynder med en pagt

Allerede nu kan jeg - for mit indre øre - høre min fars skepsis: »Delt læsning?«, underforstået skulle det nu være noget nyt?

Og nej, min far har selvfølgelig ret, læsegrupper hvor man deler romanen med hinanden har eksisteret i mange år.

Men Shared Reading er meget mere og andet end delt læsning. Shared Reading begynder med en pagt. En pagt hvor læsegruppelederen og deltagerne aftaler, at dette nu er et fortrolig rum, hvor alle kan føle sig trygge. Hvad der end bliver sagt til Shared Reading, forbliver mellem bibliotekets fire vægge.

Læserens mening tæller

Nogen tænker måske nu, at det er lige lovligt melodramatisk, for vi bor jo ikke i Kjøwenhavn. Men god litteratur kan mere, end man måske går og tror.

Så begynder læsegruppelederen højtlæsningen af en novelle eller et digt, og ordene på siden begynder at leve i rummet.

Læsegruppelederen laver undervejs ophold i teksten for at høre om deltagernes oplevelse af det læste. Og her er ingen rigtige eller forkerte svar. Igen kan jeg fornemme min families tøven, og jeg ved præcis, hvad der forudsiger den. Ordet »Digt«. Der er nemlig ingen litterater i min familie, mig selv inklusiv. Digte er for os fremmed land, hvis kultur og skikke vi ikke forstår, og som vi, hvis vi skal være ærlige, finder en smule kedelige. Men det er her vi tog fejl.

Neon-parasoller

I vores dom over digte, glemte vi at tage højde for højtlæsningens kraft og i stedet fokuserede vi på, hvad hulen Michael Strunge mente med Neon-parasoller? En gåde som vi aldrig løste og dermed forlod, for at arkivere digte i vores hjerne under »Kedelig« og »Uforståelig«. I Shared Reading er det kun oplevelsen og følelsen, teksten skaber hos os, der har betydning. Ingen skal stå til regnskab for et dansk fagligt facit. Ordene, som flyder fra læsegruppelederens mund, skaber lige pludselig stemninger, som man kan genkende fra ens barndom eller give én mod på at dele en personlig frygt med fremmede mennesker.

Lærer hinanden at kende

Shared Reading tager kun en times tid, men den time kan blive meget intens.

wJeg har været med til Shared Reading, hvor jeg nåede at blive stærkt provokeret, rørt (læs: fældede en tåre eller to), småsur, grine, føle afmagt og ligegyldighed.

Cecilie Laskie som uddannede mig til Shared Reading læsegruppeleder, indledte kurset med at fortælle, at med Shared Reading havde hun lært fremmede bedre at kende på en time end kollegaer, som hun havde arbejdet sammen med i 15 år.

Og jeg, som har arvet min fars skepsis, tænkt i mit stille sind, mon ikke dette er et tilfælde af »over- drivelsen fremmer forståelsen«.

Men kvinden havde ret. Så til min omgangskreds og familie, kan jeg nu med sikker stemme svare: »Relationen til sine medmennesker ikke kun kan vejes i længden af et bekendtskab« og »At kunne bruge litteraturen til at røre andre mennesker, føles for mig, meget meningsfyldt«.

Alle kan være med

Her på Biblioteket i Herning er vi flere, der har lært teknikken bag Shared Reading, så vores berøringsflade med forskellige grupper er bred. Vi har Shared Reading med »Ensomme mænd«, som læser alt fra Dostojevskij til moderne dansk litteratur, vi har samarbejde med Knudmose Skolen, hvor underviserne selv er med til at udvælge litteratur, som passer til deres elever, vi har Shared Reading tilbud til grundskolen og ungdomsuddannelserne, til »Lær dansk« og til psykiske sårbare med flere. »Hold da op«, kan jeg høre min veninde imponeret udbryde; »Sikke en flok«. Og ja, flokken er bred både i alder og baggrund, fordi oplevelsen af kvalitets litteratur ikke er forbeholdt nogle udvalgte få, men er for alle - særligt når metoden bag litteraturformidlingen er Shared Reading.

Hvis jeg ikke var blevet oplyst, at man i en klumme ikke må reklamere, så ville jeg sige, at Shared Reading er vanvittig svær at beskrive. Man bliver nødt til at prøv det. Du har alt at vinde og intet at tabe.

Ordet er dit