Tip os log ind
Ikast bibliotek holder åbent hele natten, når der inviteres til læsemaraton den 22. februar. Man medbringer selv dyne, pyjamas og liggeunderlag til arrangement, der inkluderer både aftens- og morgenmad.
Foto: Pr

Bøger skal læses på biblioteket - om natten

Fra 22. februar til 23. februar inviterer Ikast-afdelingen på læsemaraton
08. februar 2019, 13.38

Ikast Der er åbent hele natten, når Ikast Bibliotek den 22. februar inviterer til læsemaraton i 24 timer. Alle som er fyldt 13 år, kan komme og være med til årets 24 timers læsemaraton på Ikast Bibliotek.

I løbet af dagen får biblioteket besøg af kommunens mange uddannelses- og skoletilbud for unge, som vil holde forskellige aktiviteter for og med hinanden.

Efter bibliotekets normale lukketid, vil der være åbent for alle unge, som har mulighed for at læse så mange bøger det overhovedet er muligt, når biblioteket holder åbent hele natten.

Krimier og hyggekroge

Der vil blive vist film og være små hyggekroge, hvor der kan læses alt fra krimi til eventyr. Alt sammen foregår selvfølgelig i pyjamas og under tæpper og dyner.

Om aftenen serveres der aftensmad og arrangementet slutter lørdag formiddag med morgenmad til nattens læsere.

Dyne, pude, nattøj, liggeunderlag medbringer man selv.

Der er fri adgang til arrangementet, men der skal bestilles billetter, som i øvrigt er gratis på bibliotekets webside, så der kan være mad til alle.

Ordet er dit



Mere Ikast