Tip os log ind
Bent Mølgaard i kulissen til »Skønheden og Udyret« i 2008 - han ligner i øvrigt sig selv.
Foto: Tom Laursen

Bent Mølgaard på efterløn

21. marts 2019, 11.23

Efterløn Mange husker formentlig Bent Mølgaard, der igennem 22 år arbejdede for MCH, indtil han i 2008 sagde sit job op som kultur- og eventchef.

Han kom siden op til Skive, hvor han fik job som administrerende direktør for Kulturcenter Limfjord (KCL). Bent Mølgaard er netop blevet 64 år, og han har valgt at gå på efterløn, skriver Skive Folkeblad.

»Jeg er blot nået dertil i mit liv, hvor det føles rigtig at stoppe - og i stedet få tid til andre ting i tilværelsen. Det er vist ikke nogen hemmelighed, at dette job kræver rigtig meget tid - også aftener og weekender, og nu har jeg været i denne branche i mere end 30 år, så nu synes jeg, det er blevet tid til at prioritere andre ting i tilværelsen så som venner, fritidsinteresser og ikke mindst min familie, børn og børnebørn«, fortæller han til avisen.

KCL har som afløser ansat Knud Bjerre. Han er manden bag Skive Beach Party, i nogle år var han med til at arrangere Herning Rocker, ligesom han i årene fra 2006 til 2009 fik koncerter med Bryan Adams, Paul Potts, Westlife, Jean MIchel Jarre og Beyoncé til Herning.

Ordet er dit



Mere Kultur