Tip os log ind
Foto: Adobe Stock Photo

Bedemanden fortæller

07. november 2018, 09.12

SKIBBILD-NØVLING Aftenskolen i Skibbild-Nøvling byder på flere foredrag i løbet af denne måned. Det første finder sted allerede på torsdag.

Her kommer bedemand Hans Pedersen, Videbæk, på besøg og giver et indblik i sit arbejde samt giver nogle svar på de vanskelige spørgsmål omkring afskeden med livet. Foredraget finder sted på Friskolen Asgaard.

Tirsdag 13. november står der stress på dagsordenen. Mange mennesker oplever de menneskelige og økonomiske konsekvenser af stress, og denne dag vil stresscoach og sygeplejerske Helle Gottenborg sætte fokus på stress samt give nogle redskaber til at håndtere den. Foredraget finder sted i Skibbild-Nøvling Idrætscenter.

Endelig er der arrangeret udflugt til Haveoasen tirsdag 20. november, hvor der vises eksempler på, hvordan julebuketten kan laves, og hvordan juledekorationerne og udendørspynten kan se ud i år.

Ordet er dit



Mere Vildbjerg