Tip os log ind
Beredskabsstyrelsens folk hjalp med at få afstivet resterne af bygningen, så det var muligt at lede i ruinerne.

Beboer på landejendom frygtes brændt inde

Politiets teknikere arbejder torsdag morgen på brandstedet. Nabo slog alarm om branden i nat
22. februar 2018, 09.08

Videbæk Politiet var torsdag morgen i gang med efterforskningen af en brand, som blev opdaget på Raghedevej sydøst for Videbæk i nat.

Ifølge politiet kan den mandlige beboer på stedet være indebrændt, da beboerens bil står ved ejendommen. Politiet har også været i kontakt med familie til beboeren, og det har også været med til at underbygge tesen om, at manden kunne være hjemme.

Bygning nedbrændt

Branden blev opdaget i nat klokken to af en nabo, som slog alarm. Da politi og brandvæsen kom frem, var der voldsom brand, og det var ikke muligt at komme ind i bygningen. Den er ifølge politiet brændt ned.

Årsagen til branden er ikke fundet, men det indgår i politiets efterforskning på stedet. Der er tilkaldt eksperter fra Kriminalteknisk Center, og Beredskabsstyrelsen hjælper med at få afstivet resterne af bygningen, så det er sikkert at færdes på stedet.

Ordet er dit



Mere 112