Tip os log ind
Foto: Flemming Hansen

Banko i korshæren

19. oktober 2018, 10.27

VILDBJERG Kirkens Korshær i Vildbjerg inviterer til spisning, bankospil, kaffe og hygge tirsdag 30. oktober.

Formålet er både at få en hyggelig aften, men også at samle penge ind til arbejdet blandt de svagest stillede i Danmark. Kirkens Korshær skriver blandt andet i sin indbydelse:

»Man skulle tro, at vi, der lever i et velfærdssamfund, ikke har nogle svage iblandt os, men sådan er det ikke, tværtimod. Der er flere og flere, som har et dårligt liv, og som har brug for støtte og hjælp ud over det, som det etablerede sociale system tager sig af.«

Deltagerne ved bankoaftenen medbringer selv en gevinst til den pulje, som der spilles om, og aftenen slutter med lidt nyt fra Kirkens Korshær, aftensang, æblekage og kaffe. Tilmelding er nødvendig til bankoaftenen, hvor hele overskuddet går til Kirkens Korshærs arbejde.

Ordet er dit



Mere Vildbjerg