Tip os
Der er fart og fest over feltet, når der er cykel-rally i Aulum.
Foto: Privatfoto

Aulum Cykel-rally samler penge ind

15. maj 2018, 10.38

aulum For 27. gang er AIF og AIF's Forældreforening gået sammen om at arrangere cykelrally til glæde og gavn for alle i AIF.

Sidste år var der 61 kørere fra to år og opefter, og tilsammen kørte de 87.288 kroner ind.

Løbet finder sted 27. maj med start på Vævervej ved Aubo. Der cykles på en rundstrækning på 1,6 kilometer, og løbet varer to timer. Alle kørere skal have tegnet sponsorer for mindst ni kroner pr. kilometer, men må også gerne komme med større beløb, da der ikke er sat et maksimum.

Man skal medbringe cykel og cykelhjelm, men selve cyklen kan være alt fra en løbecykel til en budcykel.

Skulle der ske punkteringer undervejs, har Sørvad Cykler lovet at stille med en servicebil, så det skal ikke sætte en stopper for anstrengelserne.

Der vil være masser af præmier til de kørere, der kører flest penge ind, men også til dem, der cykler flest kilometer

Arrangørerne håber, at der som tidligere år vil være nogle kørere, der enten selv er udklædt eller kommer med en lidt anderledes cykel, da det sætter ekstra kolorit på løbet.

Ordet er dit



Mere Aulum