Tip os log ind
Aubo Køkken og Bad har styrket sin placering i de store byområder med tre nyåbninger i løbet af få måneder. ?
Foto: Pr-foto

Aubo har åbnet tre nye butikker i Danmark

På blot fem måneder har Aulum-køkkenfirmaet åbnet butikker i Aarhus, Kolding og Næstved
08. februar 2019, 19.38

Køkken Godt nok ligger Aubos hovedsæde stadig på Vævervej i Aulum, som det altid har gjort, men salget er forlængst spredt godt ud i både Danmark og Norge.

Køkkenkædens tro på det danske marked afspejler sig i en offensiv investering i hele tre nye butiksåbninger, der bringer forhandlernettet op på 24 butikker i Danmark.

Først åbnede Aubo Aarhus i den nordvestlige del af byen. Dernæst blev dørene åbnet til Aubo-butikken i Kolding, inden hattricket blev fuldendt 2. februar med åbningen i Næstved.

De tre nye butiksåbninger er blevet gennemført i løbet af blot fem måneder.

Antallet af åbninger, og ikke mindst placeringen af de nye forhandlere, er en del af den vækststrategi, som er blevet lagt på Aubos hovedkontor i Aulum, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Håber på flere nyåbninger

- Hos Aubo har vi altid haft det mantra, at vi ikke ønsker vækst for enhver pris - kun »sund vækst«. Når vi udvider vores forhandlernet i det tempo, som er tilfældet i øjeblikket, så skyldes det, at vi ser potentiale i de pågældende byer og forhandlere, så vi også i fremtiden vil opleve en sund vækst. Vi mærker en stor efterspørgsel på vores produkter - både fra kunder, men også fra potentielle forhandlere, som er interesserede i vores koncept. Derfor er det et naturligt skridt at sprede os endnu mere ud over hele landet, og målet er at fortsætte denne udvikling i de kommende år, udtaler Jørgen Kjemp Jensen, der salgschef hos Aubo.

Han påpeger, at det er afgørende vigtigt at finde de rigtige personer til at stå i spidsen for butikkerne. Det skal sikre, at man bevarer de gamle dyder, som er grundlagt af virksomhedens stifter Jens B. Bertelsen.

- Vi er kendte i markedet for vores høje serviceniveau, hvilket vores flotte karakter på Trustpilot også er et bevis på. Vi leverer komplet kvalitet til tiden, og det må aldrig ændre sig - uanset hvor store vi måtte vokse os. Vores tre nye butikker er kerneeksempler på, hvordan Aubo skal være: Lyse butikker med plads til smukke og kreative udstillinger samt en forhandler og et personale med stor faglighed og viljen til at tilbyde den ultimative kundeservice, siger Jørgen Kjemp Jensen i pressemeddelelsen.

Ordet er dit



Mere Erhverv