Tip os log ind
Foto: Tom Laursen

Asylansøgere forsvinder fra Kærshovedgård: Mange rejser til andre EU-lande

Restriktive forhold på udrejsecenter skal få afviste asylansøgere til at rejse hjem. I stedet rejser de videre til andre EU-lande
12. februar 2019, 10.58

INDLAND 328 ud af 447 udlændinge, som de seneste tre år har boet på Udrejsecenter Kærshovedgård, er forsvundet ud i det blå. Myndighederne aner ikke, hvor de er henne. Det skriver DR P4 Midt & Vest.

Politikerne oprettede ellers det midtjyske udrejsecenter for at have bedre styr på, hvor de afviste befinder sig, indtil de enten frivilligt eller ved tvang kan sendes hjem.

Men i stedet for at tage tilbage til deres respektive hjemlande, rejser langt størstedelen af de forsvundne videre til andre europæiske lande. Heriblandt Tyskland, hvor det er muligt at søge kirkeasyl.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) erkender, at de fleste forsvundne asylansøgere tager videre til andre EU-lande.

- Meningen er selvfølgelig, at de skal rejse hjem til det land, de kom fra. Men jeg har hele tiden været klar over, at nogen forsøger sig i andre lande. Mit mål er selvfølgelig, at de skal rejse hjem til det land, de kom fra, i og med de ikke har ret til at være i Danmark, siger ministeren til DR P4 Midt & Vest.

Beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård lever under strikse forhold. De afviste asylansøgere, som ikke samarbejder om deres hjemsendelse, har opholds- og meldepligt, de må ikke arbejde eller uddanne sig, de må ikke selv lave mad, og som afviste modtager de heller ingen penge fra det offentlige.

Det kaldes »motivationsfremmende foranstaltninger« og er tænkt fra politisk side som et ekstra pres, der skal få de afviste til frivilligt at rejse hjem.Men de virker ikke efter den officielle hensigt, påpeger en ekspert.

- Skal man se på tallene i sig selv, må man sige, at i forhold til det erklærede mål - altså at få folk til at vende frivilligt tilbage - så er svaret nok nej. Det er ret få, der vender hjem frivilligt, siger professor MSO (med særlige opgaver, red.) i migration- og flygtningeret Thomas Gammeltoft-Hansen fra Københavns Universitet til DR P4 Midt & Vest.

Dansk Flygtningehjælp vurderer, at langt de fleste af de 328 forsvundne udlændinge fra Udrejsecenter Kærshovedgård er flygtet videre til et andet vesteuropæisk land.

Samme vurdering har Thomas Gammeltoft-Hansen.

- Den største gruppe er formentlig taget videre til andre EU-lande, hvor de enten forsøger at indgå i det officielle asylsystem i landet eller forsøger at leve som udokumenterede indvandrere, siger han.

Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg mener, at det er svært at forhindre, at afviste asylansøgere rejser til et andet EU-land.

- Det er klart, at der er nogle mennesker her, der ikke har ladet sig påvirke af vores meget, meget strikse regler, men i stedet har forsøgt at skabe sig et bedre liv i for eksempel Tyskland, hvor der er nogle lempeligere regler. Det er selvfølgelig helt forkert. De burde være rejst hjem til deres hjemlande, siger Inger Støjberg.

Selv om de motivationsfremmende foranstaltninger dermed ikke virker efter den officielle hensigt, er hun parat til at fortsætte den nuværende politiske kurs med flere stramninger.

- Jeg har en klar forventning om, at der er flere, der rejser hjem, og det er også meningen, siger Inger Støjberg.

Ministeren peger på, at hun har gode erfaringer med repatrieringsstøtte til iranere, der vender frivilligt hjem. Det er en økonomisk hjælp til personer, der ønsker at vende permanent tilbage til hjemlandet.

Søren Søndergaard, der er udlændingeordfører for Enhedslisten, mener, at de mange forsvundne afviste asylansøgere viser, at de reelt er bange for at vende tilbage til deres hjemland.

- Det kan være, at der i nogle tilfælde er tale om en subjektiv angst. Men de er bange. Ellers ville de ikke opholde sig hele og halve år i for eksempel kirkeasyler i Tyskland, siger Søren Søndergaard.

Han mener, at Danmark bør gøre mere for at give de afviste asylansøgere forudsætninger for selv at træffe en beslutning om at tage hjem - i stedet for at blive boende på udrejsecentre eller tage videre til et andet EU-land.

- Vi foreslår at styrke folk. For eksempel ved at give dem mulighed for at arbejde og dermed også være til gavn for samfundet. Det vil gøre folk stærkere, og dermed måske lette den beslutning, det er at tage hjem, siger han.

Søren Søndergaard fastholder, at man som afvist asylansøger skal rejse hjem. Men erkender også, at der opstår nogle dilemmaer især i forhold til familier med børn, som bliver mere og mere integreret i det danske samfund.

Ordet er dit



Mere Indland