Tip os log ind
  • 1/: Goth-dystre Lucy og drenget-naive Emmet er igen det uadskillelige vennepar i »LEGO Filmen 2«.
    Foto: Warner Bros. Pictures
  • 1/: Blide Emmet »teamer up med« barske Rex, men de har noget specielt til fælles.
    Foto: Warner Bros. Pictures
  • 1/: Batman (t.v.) er i centrum for Sø-star-dronningens vilde bryllupsplaner.
    Foto: Warner Bros. Pictures

Anmeldelse af »Lego Filmen 2«: Vild galskab i velkendt univers

De fantastiske genialiteter gentages for ofte i den rablende originalt refererende »Lego Filmen 2«
07. februar 2019, 20.23

Filmanmeldelse »Lego Filmen 2« er opfølgeren til den første Lego-film fra 2014, »Lego Filmen: Et klodset eventyr«.

Både i virkelighedens og i filmens univers er der gået fem år siden sidst: Klodsby er utallige gange blevet smadret af Duplo-universet, men gennem disse fem år lige så utallige gange blevet genopbygget stærkere for hver gang. Og i dens midte troner ildevarslende Frihedsgudindens stjerneprydede hoved - præcis som i den uforglemmelige slutsekvens fra »Abernes planet«. Blot en af usandsynligt mange indforståede referencer til filmhistorien - dem, som gør filmen underholdende også for voksne.

Da Klodsby er blevet uindtagelig, bliver en lille flok af dens kendteste indbyggere, blandt andre Lucy og Batman, i stedet bortført til »a Galaxy Far Far Away«, nemlig Sø-star-systemet, som styres af en dronning, der kan skifte form, og som har planlagt bryllup med sin udkårne, Batman. Den ide er hverken han eller de øvrige bortførte med på, hvorfor dronningen, ved hjælp af en konstant drønende popsang, hjernevasker dem alle til lalleglad positivitet.

Helt uforudsigelig

Men Lucys beundrer og bedste ven, Emmet, er ikke blandt de bortførte, så han konstruerer hurtigt et rumskib og drøner af sted for at udfri sin elskede og resten af de bortførte. Undervejs møder han den skægstubbede dinosaur-betvinger og pilot, Rex, som er blevet så kynisk-barsk efter et ophold på det grusommeste af alle steder: Det knastørre, støvkvælende klaustrofobiske Tørretumbla-land. Trods langt mere moden, voksen og bitter har Rex fælles træk med Emmet, så er de venner eller fjender eller noget langt mere specielt? Og er det faktum, at Lucys sorte hår bliver bolsjestribet tegn på, at hun også er blevet hjernevasket af popsangen? Og er dronningen over Sø-star-systemet ond eller blot ude på at forene de to universer i leg, opfindsomhed og pastelfarvet glæde?

Det er faktisk en helt uforudsigelig, syret og vanvittig historie, der oprulles her, men gennem filmens hele syv kvarter gentages dens mange og vildt opfindsomme genialiteter alt for ofte, alt for længe og alt for ensformigt.

Filmen fungerer selvfølgelig som en gigantisk reklame for klodserne og præsenterer festligt de nyeste produkter, men den skal have stor ros for, at der, i dens få, stille øjeblikke høres den tyste sprøde klikken af de hårde legoklodser, der støder sammen. En lyd, der så umiskendeligt kendes, elskes og huskes af alle, der på et eller andet tidspunkt har leget med det verdensberømte, danske legetøj.

Ordet er dit



Mere Kultur