Tip os log ind
  • 1/: Niels Arne Markussen har stået i spidsen for Alpi i 26 år.
    Foto: Tom Laursen
  • 1/: Kjeld Tygesen, ny administrerende direktør for Alpi Danmark (t.h.) og John Blæsbjerg, administrerende direktør i Alpi Air & Sea.
    Foto: Pr-foto

Alpi-direktør og stifter stopper: Ny direktør er fundet

Stifter Niels Arne Markussen overlader fra 1. maj roret til Kjeld Tygesen, der bliver ny administrerende direktør
19. april 2018, 09.55

Direktørskifte Alpis stifter og administrerende direktør gennem 26 år, Niels Arne Markussen, har valgt at give plads til en ny ledelse.

Bestyrelsen har haft kendskab til Niels Arne Markussens planlagte tilbagetrækning i et stykke tid og har nu udnævnt en ny administrerende direktør fra egne rækker - Kjeld Tygesen.

Bestyrelsesmedlem Edoardo Albini har rosende ord om den nu afgående direktør, der sidste år også var med til at fejre virksomhedens 25-års jubilæum.

- Niels Arne Markussen har siden opstarten i 1992 opbygget en virksomhed, der i dag tæller næsten 200 medarbejdere i Danmark. Han overdrager ledelsen efter et år, der har budt på både rekordoverskud samt indvielse af det splinternye domicil i Hammerum. Jeg har stor respekt for den præstation, Niels Arne har ydet igennem årene og glæder mig over, at han overlader den nye ledelse en virksomhed i absolut topform, fortæller bestyrelsesmedlem Edoardo Albini i en pressemeddelelse.

52-årige Kjeld Tygesen tiltræder per 1. maj 2018 som administrerende direktør for Alpi med hovedsæde i Herning samt afdelinger i Greve, Odense og Padborg.

Kjeld Tygesen bor privat i Sunds og har været ansat hos Alpi i godt fem år. Han har i flere år været medlem af Alpis nuværende ledergruppe og har hidtil været ansvarlig for selskabets skandinaviske markeder samt fungeret som filialchef for Alpis afdeling i Greve. Kjeld Tygesen har tidligere været ansat som filialleder i såvel Freja Transport & Logistics og Leman A/S.

John Blæsbjerg fortsætter som administrerende direktør i Alpi Air & Sea, der varetager ALPIs oversøiske aktiviteter, og som han har haft ansvaret for siden 2007.

Ordet er dit



Mere Erhverv