Tip os log ind
Karl William giver fredag aften koncert på Fermaten.
Foto: Pr-foto

Afdæmpet Karl William

06. februar 2019, 12.47

Herning Fredag aften er der koncert med Karl William på Fermaten.

På ret kort tid er det lykkedes Karl William at skabe en lyd, der er helt hans egen. Det startede med r'n'b, men med tiden er hans drømmende musik blevet en slags afdæmpet, stemningsfuld pop. Som om Karl William altid ser verden gennem en semigennemsigtig dis.

Karakteristikken stammer fra Soundvenue - der nævnte Karl Williams andet album som et af dem, de virkelig håbede på at høre i 2018 - og det gjorde de. I oktober kom albummet »Livet, Faldet & Alt Det Andet«.

- Vi har efterhånden brugt de seneste par år på at færdiggøre vores album »Livet, Faldet & Alt Det Andet«. Det er blevet den seneste nye fortælling om, hvordan jeg har det, og det glæder jeg mig til at komme næremere ind på, når vi tager på Tour i foråret. Folk kan forvente et set-up der matcher pladens Univers, da det er de samme mennesker på scenen, som har været til stede i studiet. Vi glæder os som aldrig før, siger Karl William i en pressemeddelelse.

Ordet er dit



Mere Kultur